30. apr. 2024 kl. 16:03
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carlsberg/CEO: Muligheden for flere prisstigninger er ved...

Det er blevet dyrere for Carlsberg at producere deres øl og drikkevarer, og samtidig holder forbrugerne på flere markeder igen.

Det betyder, at det danske bryggeri skal have flere penge for de liter øl, der kun i et begrænset omfang bliver solgt flere af på restauranter og i butikker verden over.

- Det afhænger mere af mix end af prisstigninger, konstaterer topchef Jacob Aarup-Andersen.

Han tager dermed tager udgangspunkt i den betegnelse, som bryggerierne bruger for sammensætningen af de varer, de sælger. Her skelnes både mellem øl, der sælges i butikker og på restauranter, hvor prisen typisk er højere på sidstnævnte. Hertil er der forskel på, om folk køber en øl i basissegmentet, eller om de vælger et dyrere mærke under Carlsbergs paraply - det såkaldte premiumsegment.

- Hvis folk ikke drikker flere øl, så skal de til at drikke dyrere øl, siger Jacob Aarup-Andersen.

- Jeg skal have dem til at bruge 5 kr. mere på en øl, der er premium, lyder det videre.



SVÆRERE AT HÆVE PRISER

Det betyder, at de højere priser primært skal afbøde omkostninger, da det også med tiden bliver sværere at fortsætte med at indføre flere prisstigninger.



- Muligheden for at tage yderligere prisstigninger er også ved at være forholdsvis begrænsede. Det betyder ikke, at vi ikke kommer til at fortsætte med at tage prisstigninger i en række markeder. Det har vi sagt meget klart, men hvis du ser på størrelsesordenen af prisstigningerne de seneste år, så bliver det væsentligt lavere de kommende år, siger Jacob Aarup-Andersen.

- Det har været tocifret i mange år, og det ser vi selvfølgelig ikke længere. Vi skal stadig dække vores omkostningsstigninger via prisstigninger, men den store driver og marginudvidelse handler om mix mere end pris, tilføjer han.

LØNNINGER, INFLATION OG RÅVARER GIVER HØJERE OMKOSTNINGER

Når Carlsberg taler om de højere omkostninger, kommer de typisk fra tre kanaler. Der er en underliggende inflation, der påvirker råvarerpriserne, så er der lønninger og til sidst investeringer i salg, marketing og bryggeriets mange brands.

Sidstnævnte er en del af selskabets opdaterede strategi, der blev fremlagt tidligere på året.

- Det er investeringer, der giver mere toplinjevækst, siger han.

For råvarerne vil priserne dog i høj grad være kendt længe i forvejen, da bryggeriet hedger. Det vil sige, at indkøbene sker på langsigtede kontrakter, og at priserne dermed ikke svinger for dag til dag. For byg og aluminium, der er de to største råvarer for selskabet, er 90 pct. hedget.



.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her