26. sep. 2024 kl. 16:14
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fed´s Williams annoncerer ny komité med fokus på toneangi...

Der er en nyskabelse på vej fra den amerikanske centralbank. John Williams, chef for afdelingen i New York, annoncerede torsdag, at banken vil danne en komité, der skal se på referencerenter, eller toneangivende renter, på tværs af de finansielle markeder.

Det skriver Bloomberg News.

Komitéen vil holde sit første møde til oktober. Den vil fokusere på nøglespørgsmål i forhold til referencerenter, herunder hvordan brugen af dem udvikler sig, og hvordan de markeder, der understøtte dem, eventuelt ændrer sig, oplyser John Williams.

Komitéen vil desuden promovere, hvordan referencerenterne bruges bedst muligt.

Referencerenter er toneangivende renter og bruges ofte til at fastsætte andre renter.

Behovet for komitéen, der også vil omfatte medlemmer fra den private sektor, er ifølge Williams en udløber af den læring, der er fulgt, efter at markedet bevægede sig væk fra brug af de såkaldte Libor-renter - en af de vigtigste referencerenter i et halvt århundrede.

Tilliden til Libor led dog et knæk i 2008, da det kom frem, at europæiske og amerikanske banker havde manipuleret med Libor-renterne til deres egen fordel.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her