Fremtidens sikkerhed

Sydinvest

Megatrends

Fremtidens sikkerhed

En del af Sydinvest Megatrends

Vi investerer i
fremtidens sikkerhed

Nicolaj Jeppesen, Seniorporteføljemanager

Explainer: Fremtidens sikkerhed

Verden har på kort tid ændret sig, og behovet for sikkerhed er steget kraftigt. Få en indflyvning til, hvad vi mener med Fremtidens sikkerhed.

Læs mere om de andre trends

Med Sydinvest Megatrends kan du investere i selskaber, der ser potentiale i morgendagens store tendenser – fra demografiske skift og teknologiske landvindinger til nye globale forbrugsmønstre

Fremtidens sikkerhed

– en del af Sydinvest Megatrends

Flyvende droner, våbenudvikling, cybersecurity og sikring af kritisk infrastruktur. Fremtidens sikkerhed er en vigtig megatrend, der både har politikernes bevågenhed, men også skubbes fremad af teknologiske landvindinger og behovet for et stærkere forsvar.

Store investeringer i forsvarsalliance

Efter mange års fredspolitik i Europa har uro og krig nu for alvor sat skub i et retningsskifte i forsvarspolitikken, og mange vestlige lande planlægger nu kraftig oprustning.

Ifølge Finansministeriet forventes Danmark alene at investere 40 mia. kr. mere på forsvar frem mod 2028 end tidligere planlagt, og 29 ud af 32 NATO-medlemslande øgede deres forsvarsinvesteringer i 2023, viser en sammentælling fra det svenske institut for fred, SIPRI.

På den korte bane forventer vi dog, at mange lande får behov for at øge deres budgetter endnu mere end de aftalte 2 %. Ifølge NATO har et land som Polen fx fordoblet sit forsvarsbudget siden 2014, men USA står stadig for næsten 70 % af de samlede forsvarsinvesteringer i NATO. Behovet for investeringer er derfor enormt.

”Ifølge Finansministeriet forventes Danmark alene at investere 40 mia. kr. mere på forsvar frem mod 2028 end tidligere planlagt.”

Sø- og landforsvar

I en verden præget af skiftende trusselsbilleder og hastig teknologisk udvikling spiller våbenudvikling og fremtidens forsvarsteknologi en afgørende rolle for national og global sikkerhed. Vi investerer i førende virksomheder inden for avanceret forsvarsteknologi: fra elektroniske systemer og sensorer til maritime løsninger og landbaserede forsvarssystemer.

Vi udvælger selskaber, som vi mener bliver afgørende for den nationale sikkerhed. Kendetegnene er her etablerede selskaber, langsigtede kontrakter og stigende efterspørgsel.

Med den fortsatte globale usikkerhed og teknologiske fremskridt forventes våbenudvikling at forblive et centralt fokusområde for regeringer verden over.

”Droner og luftforsvar er et centralt emne inden for moderne militærstrategi og national sikkerhed.”

Droner & luftforsvar

Droner og luftforsvar er et centralt emne inden for moderne militærstrategi og national sikkerhed. Der er stigende efterspørgsel efter ubemandede luftfartøjer (UAV'er) til både militære og civile formål og samtidig behov for avancerede luftforsvarssystemer mod nye trusler, herunder hypersoniske missiler, radarsystemer og andre missilforsvar.

Her investeres i innovative virksomheder, der er førende inden for udvikling af teknologi og produkter til luftforsvar.

Den fortsatte globale fokus på sikkerhed i luftrummet og den voksende betydning af droner i moderne krigsførelse vil være en central drivkraft i sikkerhedsindustrien i de kommende år.

Case: Cybersecurity

Den enorme stigning i brug af kunstig intelligens gør ikke kun livet lettere for os. Det gør det også for hackere og andre med onde digitale hensigter.

Som vi bevæger os mod en verden med kunstig intelligens overalt, bevæger vi os også mod en verden, hvor behovet for at beskytte os selv digitalt rækker langt længere end bare vores PC. I fremtiden bliver det alle vores systemer, telefoner, biler og sågar vores smarte hjem, som vi skal beskytte.

Vi investerer i selskaber, som er førende inden for digitale teknologier, og som leverer de bedste beskyttelsesløsninger på markedet.

Cybersecurity

Med stigningen i vores brug af løsninger, hvor vi sender data frem og tilbage over internettet, vokser behovet for at beskytte os selv kraftigt. Hver gang informationer udveksles over internettet, opstår risikoen for, at nogen kan opsnappe den information.

Communications of Today forventer fx, at de penge, vi globalt set bruger på it-sikkerhed, vil fordobles over de næste par år, og vil ramme op mod 500 mia. dollars i 2025. Underskoven af virksomheder specialiseret i internetsikkerhed vokser derfor kraftigt, og vi ser det som et meget interessant investeringstema.

Verden har i hastig grad bevæget sig hen, hvor digital infrastruktur er rygraden i det moderne samfund. Det betyder også, at cybersecurity er blevet en af de kritiske komponenter inden for national sikkerhed. Her fokuserer vi på selskaber, der står i frontlinjen i kampen mod cybertrusler og beskyttelsen af sensitive data og systemer. Vi forventer, at cybersecurity vil forblive et kritisk og hurtigt voksende område inden for både den civile og militære sektor.

”Investeringer i kritisk infrastruktur giver eksponering mod selskaber, der er grundlæggende for samfundets funktion og sikkerhed.”

Kritisk infrastruktur

I en tid med voksende globale trusler og øget afhængighed af komplekse systemer er beskyttelse og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur afgørende for vores sikkerhed og økonomiske stabilitet. Vi fokuserer på selskaber, der bidrager til at opretholde brugbarheden af vores vigtigste infrastrukturfunktioner.

Investeringer i kritisk infrastruktur giver eksponering mod selskaber, der er grundlæggende for samfundets funktion og sikkerhed. Med stigende geopolitiske spændinger og et øget behov for at beskytte os forventer vi, at kritisk infrastruktur vil blive et centralt fokusområde for både regeringer og private virksomheder i mange år frem.

Forsvars-software

Digital krigsførelse bruges i stigende grad af fjendtlige nationer og er derfor i konstant udvikling. Her spiller avanceret software og specialiserede IT-services en afgørende rolle i moderne forsvar og sikkerhed.

I et nutidigt forsvar skal man kunne udvikle kunstig intelligens og machine learning til trusselsafdækning og beslutningstræning, ligesom det er kritisk med en modernisering af de militære kommunikationssystemer og netværk.

Investeringer i forsvars-software giver eksponering mod selskaber, der er afgørende for at opretholde teknologisk overlegenhed i forsvars- og sikkerhedssektoren.

Hent Megatrends brochuren

Strategien bag Sydinvest Megatrends er at investere der, hvor samfundet bevæger sig hen, og ikke der, hvor det har været. Download brochuren og læs mere, eller få den tilsendt med posten.

Download brochuren Få brochuren tilsendt

Afkast Megatrends

Fondens afkast fra lancering 15. maj 2023 til 15. august 2024

29,6 %

Risiko

Lav risiko

Høj risiko

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7

Typisk lavt afkast

Typisk højt afkast

Fondens placering på skalaen er bestemt af udsvingene i fondens regnskabsmæssige indre værdi over 5 år. Er fonden ikke 5 år, så anvendes fondens historiske benchmark målt over 5 år.

caption

Udforsk de 5 trends

Klima-ansvarlighed

Med befolkningsvækst, stigning i levestandard, teknologisk udbredelse og meget andet vil vores globale elektricitetsbehov kun stige i fremtiden. Det vil kræve, at vi gør meget mere, end vi gør nu, hvis vi skal nedbringe vores CO2-udledning. Der er et utal af udfordringer inden for klimaområdet, men heldigvis også et væld af spændende løsninger..

Klima-ansvarlighed

Besøg fondsiden for Sydinvest Megatrends

Få et overblik over de forventede branche- og landefordelinger på fondssiden for Sydinvest Megatrends. Her kan du også finde omkostninger, risiko og andre nøgletal.

Om Megatrends udb. Om Megatrends akk.

Megatrends nyheder

12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Få nyt fra markedet

Som modtager af vores nyhedsbrev får du bl.a.:

  • Nyheder om investeringsmarkedet
  • Fondsdirektørens månedskommentar
  • Kvartalsforventninger
  • Invitation til investormøder

Derudover kan du modtage information om nye fonde, udbytteprocenter og udbetalingsdatoer, ændringer i investeringspolitik og lignende.

Du kan forvente mellem to og fire nyhedsbreve i løbet af en måned med nyt fra investeringsmarkederne og Sydinvest.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Om nyhedsbrevet

Sydinvest overholder gældende regler for persondata. Du kan læse mere om vores håndtering af data her. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket “Afmeld nyhedsbrev”, som altid står nederst i de mails, vi udsender. Vi anvender mail-programmet Brevo til udsendelse af nyhedsbreve. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du hermed samtykke til, at dine personoplysninger bliver overført til og behandlet af Brevo i overensstemmelse med deres Privatpolitik.

Vil du investere i Megatrends?

Inden du investerer i Sydinvest Megatrends, er det altid en god idé at tage en snak med din rådgiver.

Kontakt dit pengeinstitut og hør, hvordan du med én fond kan investere i en lang række af fremtidens selskaber.

Fakta om Sydinvest Megatrends

Fonden fås som udbyttebetalende og akkumulerende

Megatrends

ISIN: DK0062382628
Indkomsttype: Aktieindkomst
Beskatning Realisationsbeskattet
Udbyttebetalende: Ja
Central Information: Download

Megatrends Akk

ISIN: DK0062382891
Indkomsttype: Kapitalindkomst
Beskatning Lagerbeskattet
Udbyttebetalende: Nej
Central Information: Download

Nøgletal

Værdipapirtype: Aktier
Antal værdipapirer: 125 – 175
Investeringshorisont: 4 år
Benchmark: MSCI AC World *
Løbende omkostning: 1,57 %
Transaktionsomk.: 0,09 %
Indtrædelse/udtrædelse: 0,19 % / 0,16 %

Du skal være opmærksom på afkast og risiko – to sider af samme sag

Der er høj risiko forbundet med at investere i Sydinvest Megatrends, og afkastet i fonden kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler også, at du læser seneste prospekt og Central Information – se ovenstående.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Materialet er udarbejdet af Syd Fund Management A/S, som fraskriver sig ethvert ansvar for tab i forbindelse med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet på denne hjemmeside.

Materialet er ikke og må ikke opfattes som en opfordring til at handle andele i foreningen. Sydinvest påtager sig intet ansvar for ændrede forudsætninger eller eventuelle fejl i materialet.