02. jul. 2024 kl. 17:50
34 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Sur stemning ramte fransk ISS-rival

Der var pres på de europæiske aktiemarkeder tirsdag, hvor blandt andet den franske servicekoncern Sodexo kom i modvind oven på salgstal for andet kvartal.

Modsat var der rift om Siemens Energy, der ifølge Financial Times står over for kommende vokseværk i netværksforretningen.

Europa Stoxx 600-indekset endte 0,4 pct. lavere oven på en stigning på 0,3 pct. mandag.

Det var med madudbringningsselskabet Delivery Hero blandt taberne efter et sænket kursmål fra den franske storbank BNP Paribas Exane, der gentog anbefalingen neutral. Delivery Hero faldt 6,5 pct.

Også Sodexo trak en del ned efter et fald på 4 pct.

Den franske ISS-konkurrent nåede en omsætning på 6,07 mia. euro i andet kvartal. Det svarer til lige over 45 mia. kr.

Dermed er omsætningen vokset 5,5 pct. fra samme tidspunkt sidste år, men det er fortsat lavere end analytikernes forventning om 6,14 mia. euro ifølge Bloomberg News.

Herhjemme faldt ISS 1,7 pct.

Siemens Energy var derimod på den grønne gren.

Ifølge Financial Times planlægger ledelsen at ansætte mere end 10.000 nye medarbejdere i koncernens netværksforrretning frem mod 2030 og øge investeringerne. Det fremgik af et interview, Financial Times bragte med netværksdivisions topchef, Tim Holt.

Sideløbende hævede børshuset Redburn Atlantic sin anbefaling af Siemens Energy til "køb" fra "neutral".

Siemens Energy steg 3 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
09. apr. 2024 kl. 09:00

Forårsstemning på markederne

Forårsstemning på markederne
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her