04. jun. 2024 kl. 12:00
715 visninger

Valgnyheder påvirker de nye markeder

2024 er et stort valgår, hvor mange vestlige lande og Emerging Markets-lande skal til valgurnerne. Vi har set store påvirkninger på de nye aktiemarkeder efter valgene i Indien og Mexico, mens påvirkningerne på de nye obligationsmarkeder primært har været i Mexico.

I Indien ser det i skrivende stund ikke ud til, at den siddende premierminister Narendra Modis BJP-parti vinder den overbevisende sejr, som exit polls pegede på i går. Forventninger var, at BJP ville opnå et klart flertal på egen hånd, men stemmeoptællingen peger nu på, at BJP får behov for deres støttepartier for at opnå et flertal.

Det skaber uro på aktiemarkederne, hvor Modis politik igennem mange år har skabt økonomisk vækst og fremgang på tværs af industrier.

Nye højdepunkter for indiske aktier

Indiske aktier er siden overraskelsen på valgdagen nu steget igen og ligger nu i et all-time-high (pr. 7. juni 2024). Porteføljemanagerne i aktieteamet på Emerging Markets og Fjernøsten brugte kursfaldet til at købe op i nogle af de aktier, der var faldet mest.

Mexico: Første kvindelige præsident

I Mexico vandt Claudia Sheinbaum en klar sejr og blev dermed den første kvindelig præsident i Mexico. Hun er en del af regeringspartiet Morena. Det var egentligt ikke overraskende for aktiemarkederne, at Claudia vandt. Men det, der tog markedet på sengen, var, at hendes parti Morena og deres allierede umiddelbart ser ud til at have vundet et såkaldt superflertal.

Det vil muliggøre, at de kan ændre forfatningen samt gennemføre større reformer. Dette kunne for eksempel være at pålægge selskaber større pensionsforpligtelser og en stigning i mindstelønnen.

Forsigtigt positioneret

Vi har været forsigtigt positioneret i aktieporteføljerne i begge lande gående ind i valgene. Det vil sige en lille undervægt i forhold til vores sammenligningsindeks. Undervægten har ikke udelukkende været baseret på valgrisici, men den har også været baseret på en relativ høj værdifastsættelse i de to lande.

I Indien har vi brugt kursfaldene til at reducere undervægten, mens vi i Mexico kigger efter potentielle interessante købsmuligheder i takt med, at hele aktiemarkedet er blevet trukket ned.

I obligationsporteføljerne har vi i Mexico haft en lille overvægt valutamæssigt og lidt større overvægt på obligationerne, fordi vi forventer, at Mexico vil være rentemæssigt godt positioneret, når den amerikanske centralbank formentlig begynder at sænke renten senere på året. I Indien har vi en større overvægt som alternativ til de lave renter i Kina. Renterne og valutaen i Indien er dog kun blevet påvirket i mindre grad.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,9
Baseret på 9 anmeldelser

Mest læste artikler

23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer
09. apr. 2024 kl. 09:00

Forårsstemning på markederne

Forårsstemning på markederne
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris