26. jul. 2024 kl. 17:01
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Mindre rentefald trods lille infl...

Renten på det danske obligationsmarked tikkede ned fredag, efter at den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål landede stort set som ventet.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation lukkede fredag med et fald på 2 basispoint i 2,38 pct. Dermed blev det til et fald på 5 basispoint henover ugen.

Fredagens makroøkonomiske hovedbegivenhed var eftermiddagens PCE-kerneprisindeks, der med en fremgang på 0,2 pct. på månedsbasis landede helt som ventet.

På årsbasis var der dog tale om en mindre skuffelse, da det blev til en stigning på 2,6 pct. mod en ventet vækst på 2,5 pct.

Den mindre skuffelse kunne dog ikke ændre forventningerne i markedet til en rentenedsættelse på rentemødet i september.

- Fra Federal Reserves perspektiv tror jeg samlet set, at data viser fremskridt nok - på både inflationen og arbejdsmarkedets betingelser - til at åbne døren for en rentenedsættelse i september, skriver Rubeela Farooqi, der er cheføkonom for USA hos High Frequency Economics, i et notat ifølge Bloomberg News.

Den amerikanske centralbanks pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), samles allerede i næste uge, og mødet kulminerer onsdag aften med rentemelding og efterfølgende pressemøde med topchef Jerome Powell.

Her er forventningerne i markedet dog, at centralbanken holder renten i ro i spændet 5,25-5,50 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:finans@marketwire.dk, www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her