Investering vinder frem blandt unge

Investering vinder frem blandt unge

Flere og flere unge mennesker er begyndt at investere deres opsparing, men der er stadig mange, der ikke tør kaste sig ud i det. Her kan de ældre generationer give en hjælpende hånd.

"Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.” Sådan lyder et kinesisk ordsprog, og det ser ud til, at ­danske unge har taget det til sig. Investeringslysten blandt unge er steget markant de senere år, viser analyser fra Finans Danmark og Danmarks Statistik. Det er en meget positiv udvikling, hvis man spørger Tine Lund, afdelingsdirektør i Sydinvest.

Siden slutningen af 2019 er antallet af unge, der investerer i aktier eller investeringsfonde, mere end fordoblet.”

”Det er tydeligt, at de unges investeringslyst er i fremgang, hvilket er meget positivt. Siden slutningen af 2019 er antallet af unge, der investerer i aktier eller investeringsfonde, mere end fordoblet. Det er især interessant at bemærke, at denne stigning er sket, på trods af at unge mennesker generelt har lavere indkomst og mere begrænsede økonomiske ressourcer,” forklarer Tine Lund.

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er opgjort ultimo året.

Investeringsfonde vinder frem

I løbet af de senere år har de unge investorer især rettet deres opmærksomhed mod investeringsforeninger. Fra slut 2019 og frem­efter er andelen af unge, der investerer gennem investeringsfonde, faktisk steget med hele 129 %, mens handlen med individuelle aktier i samme periode er steget med knap 70 %. Ifølge Tine Lund er der en god forklaring på, at så mange vælger investeringsfondene.

”Når du investerer gennem en investeringsforening, er der en tryghed i, at du over­lader dine investeringer til professionelle porteføljemanagere, og på den måde behøver du heller ikke at følge markederne hele tiden,” uddyber Tine Lund. ”Det gør, at de unge mennesker kan bruge tiden til at leve deres travle og hektiske liv med ­studier, byture, kærester og så meget andet. Samtidig er der en vis grad af sik­kerhed i investeringsforeningerne, da de spreder risikoen over en bred portefølje
af aktier.”

Inspiration fra forskellige kanter

Ifølge en analyse fra Finans Danmark er det især inspiration fra andre, der får dem i gang med at investere. Det er primært inspiration fra familie og venner, men også fra influencers på de sociale medier.

”Der er flere og flere YouTubere og influencers på Instagram og TikTok, som har hundredtusindvis af følgere, når de deler ud af deres erfaringer med fx at handle aktier,” forklarer Tine Lund. ”Og det er jo rigtigt positivt, at de får udbredt interessen for opsparing, pension og investering. Men omvendt kan de hurtige råd på 30 sekunder ikke stå alene, når det handler om komplekse finansielle emner.”

Sådan kommer du i gang

Start tidligt:
At investere tidligt kan have store fordele på langt sigt. Ved at være villig til at tage en risiko i stedet for at lade dine penge stå på en bankkonto, kan du opnå et betydeligt større afkast over tid. Spred risikoen ved at have flere aktier eller ved at investere gennem en investeringsforening.

Vær tålmodig og hav en lang tidshorisont:
Nogle gange vil du opleve tab på dine investeringer, men det er vigtigt at huske, at disse tab ofte bliver indhentet over tid. Forvent både op- og nedture. Langsigtede investeringer giver bedre chancer for positivt afkast.

Dygtiggør dig og vær forberedt:
Lær markedet at kende – og invester velovervejet. Tag gerne familie eller en rådgiver med på råd – og vær åben for at lære mere og udvikle dine investeringsfærdigheder.

Læs mere i Investeringshåndbogen her

Tag snakken om middagsbordet

Selvom flere unge tager skridtet ind i ­investeringsverdenen, står majoriteten ­stadig på sidelinjen. Mangel på viden er ifølge Finans Danmark en hindring for mange unge.

”Næsten uanset hvor gamle de unge mennesker er, spiller forældre en central rolle, når det drejer sig om at få taget snakken om økonomi og investering,” fremhæver Tine Lund. ”Helt overordnet burde vi tale mere om investering som fx aktier og obligationer, når vi sidder om middagsbordet. De unge mennesker kan have godt af at høste de erfaringer, de ældre generationer allerede har gjort sig, og her kan man også diskutere de råd, som de unge møder på de sociale medier.”

Der er flere og flere youtubere og influencers på instagram og TikTok, der bliver lyttet til af hundredtusindvis af følgere, når de deler ud af deres erfaringer med fx at handle aktier.”

Hjælp at hente

Selvom familie og venner kan hjælpe med at få en god snak om investering og komme med gode investeringsråd, er emnet stadig ret komplekst. 

”At tale om penge og investering med familie og venner er en virkelig god investering i fremtiden, men nogle gange kan der være blinde vinkler,” understreger Tine Lund. ”Derfor er det en god idé at tage en professionel rådgiver med på råd. Rådgiverne har en virkelig stor viden om de mere kedelige, men vigtige dele af investeringsområdet, og samtidig har de også et godt kendskab til hele ens økonomi.” 

Muligheder for nem adgang til investering

For unge, der gerne vil begynde at investere, er der mange muligheder for nem adgang til investering. Men inden man går i gang, er det altid en god idé at tage en snak med sin rådgiver først.

Månedsopsparing
Flere banker er på vej med produkter som fx en månedsopsparing, hvor man hver måned sætter penge ind, som bliver investeret automatisk.

Investeringsforeninger
Investeringsforeninger kan åbne døren til en verden af investeringsmuligheder uden for de traditionelle hjemmemarkeder. Fx investering i vækstmarkeder.

Blandede produkter
Med blandede investeringsprodukter kan man – på baggrund af sit ønske til risikoniveauet – sprede sin opsparing over både aktier og obligationer med én enkelt investering. 

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4,6
Baseret på 5 anmeldelser