Investerings­kapløb i Andeby

Succesfuld timing af markedet kræver omvendt noget helt specielt. Nemlig at man enten er klogere end markedet, eller at man er utroligt heldig. Der findes utallige eksempler, som tilskrives klogskab, men hvor sandheden nok er, at fru Fortuna har spillet en ikke uvæsentlig rolle. Og hun er som bekendt lunefuld. 

De finansielle markeder og ­psykologi

Timing af markedet kræver udover dygtighed og held en stor selvindsigt. Hvis man vælger i en periode at træde ud af markedet, udsætter man sig selv for et psykologisk eksperiment. Her kæmper markedspsykologien med den menneskelige psykologi. Det er især udfordrende, når det ikke går som forventet.

Ser man på en graf over en historisk kursudvikling, forekommer det let at se, hvornår man skulle være gået ind og ud af markedet. Her ved man også, hvilke begivenheder der forårsagede kursbevægelserne. I bagklogskabens lys forekommer det klart, hvad man skulle have gjort. Så let er det ikke i virkelighedens verden.

Hvornår skal man investere?

Er det et godt tidspunkt at investere på nu? Det er et spørgsmål, som man ofte hører på de finansielle markeder. Det gode svar til den langsigtede investor er kort og godt et klart ”Ja”. Det forholdsvis klare svar tager udgangspunkt i den historiske udvikling på aktiemarkedet. 

Investering á la Andeby

Selvom vi i det følgende tager til Andeby, er udgangspunktet dog det danske aktiemarked fra udgangen af 1999 frem til og med 2023. Beregningerne tager udgangspunkt i fire typer investorer, som ved slutningen af hvert kalenderår modtager et fast beløb. Det faste beløb kan de investere ved årets udgang eller i løbet af det følgende kalenderår ved udgangen af en måned. 

Lad os for nemheds skyld sige, at det ­drejer sig om 1.000 kr. ved udgangen af hvert kalenderår, og i alt indskyder vi altså 24.000 kr. 

Georg Gearløs som investor

Som nævnt tager beregningerne udgangspunkt i fire persontyper og investeringsstrategier. Den første kan vi kalde den stabile, lidt kedelige type, som investerer pengene, så snart han modtager dem. I Andeby kunne det være Georg Gearløs, som interesserer sig for at opfinde nye ting og bl.a. har opfundet den dybe tallerken.

Han interesserer sig ikke for penge, men er klog nok til at vide, at det er bedre at være investeret end at have pengene stående på kontoen. Derfor investerer han de 1.000 kr. ved udgangen af hvert år. Så er det problem ude af verden, og han kan koncentrere sig om at opfinde nye ting.

Den distræte type

Fedtmule er et bud på den fjerde type. Denne type er lidt distræt og kommer aldrig rigtigt ud over stepperne. Den manglende handlekraft indebærer, at de 1.000 kr., som bliver indbetalt ultimo hvert år, bliver stående på kontoen og aldrig kommer ud at arbejde. Indskudsrenten i Danmarks Nationalbank er derfor benyttet som Fedtmules indlånsrente.

Den klassiske vinder

Tabellen nedenfor illustrerer de opnåede resultater af de forskellige strategier. Ikke overraskende er det Fætter Højben, som har klaret sig bedst i den undersøgte periode. Hans investeringer har givet et afkast på 12,2 % p.a., og opsparingen udgør ved udgangen af 2023 hele 133.471 kr. Herefter følger Georg Gearløs med et årligt afkast, som blot er 0,8 %-point lavere end Fætter Højbens. Den uheldige Anders And er med et afkast på 10,6 % p.a. ganske godt med, hvorimod Fedtmule er håbløst efterladt på perronen med et afkast på bare 0,8 % p.a.

Lad ikke opsparingen stå

Udviklingen illustrerer vigtigheden af at være investeret i markedet fremfor at lade opsparingen stå passivt på en indlånskonto. Den betragtede periode har været karakteriseret ved ganske pæne stigninger i aktiekurserne. Det er afgørende for resultaterne. Der er ingen garanti for, at udviklingen gentager sig i de næste 24 år, men det er forventeligt, at aktiemarkederne vil give et betragteligt merafkast i forhold til en indlånsrente.

Lyt ikke til sirenernes sang

Konklusionen i denne artikel kan illustreres med et billede fra den græske mytologi. Når aktiemarkedets sirener lokker med deres forføriske sang og forsøger at lokke på afveje, gør den gennemsnitlige investor klogest i at gøre som Odysseus. Han puttede voks i sine sømænds ører og lod sig surre fast til masten. På den måde var han i stand til at følge den fastlagte kurs i stedet for at følge sirenernes sang.