Ved indgangen til året var markedsforventningen, at den amerikanske forbundsbank ville nedsætte sin styringsrente hele syv gange i 2024. Det var noget mere end forbundsbankens egne udmeldinger, som længe har lydt på tre nedsættelser. Siden da har vi set en fortsat stærk amerikansk økonomi, mens faldet i inflationen ned mod centralbankernes målområde lige under 2 % har været mere træg end tidligere ventet. Det gælder både inflationen på overordnet niveau, hvor stigende råvarepriser har modvirket fald i inflationen, og kerneinflationen, hvor man har sorteret de mere volatile poster som energi og fødevarer fra. 

Markedspendulet er derfor svunget i den modsatte retning, så forventningerne ved udgangen af april er, at der ikke kommer nogen nedsættelser af styringsrenterne i USA i 2024. Den amerikanske forbundsbank signalerer officielt stadig tre nedsættelser, men en ændret retorik har skabt tvivl om, hvorvidt det stadig står til troende.

Råvarepriserne

Udviklingen i den globale økonomi har øget efterspørgslen efter råvarer, som generelt har været stigende i årets fire første måneder. Men det er ikke kun efterspørgselsforholdene, som har ændret sig. De geopolitiske risici er også en del af forklaringen. Oliepriserne steg for første gang i seks måneder til mere end 90 dollar per tønde, efter at Israel bombede det iranske konsulat i Damaskus. Endelig har udbuddet af olie af forskellige årsager været faldende i en række lande. Fx betyder strammere sanktioner mod Rusland, at meget af olien herfra ikke kan bevæge sig ud ad vante kanaler.  

Vækst- og inflationsudsigter 

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer i sin seneste vækstprognose, at den globale vækst vil kunne fastholde niveauet fra 2023 på 3,2 %. IMF ­forventer, at den globale inflation falder fra 6,8 % i 2023 til 5,9 % i 2024 – og til 4,5 % i 2025. Det tilskrives for en stor dels vedkommende den førte konsekvente pengepolitik og generelt forbedrede pengepolitiske rammer, især på de nye markeder. Det har været medvirkende til at forankre inflationsforventningerne på et forholdsvist lavt niveau i betragtning af den aktuelle inflation. 

På de modne markeder er det fortsat USA, som bidrager mest til væksten, selvom den annualiserede vækst i 1. kvartal blev opgjort til blot 1,6 %. Det blegner ved siden af højdespringeren Danmark, som med en vækst på hele 10,8 % i 1. kvartal nød godt af den solide indtjening, som Novo Nordisk bringer til landet. På de nye markeder overraskede Kina positivt med en vækst på 5,3 % i 1. kvartal.  

Stigende renter på obligationer

De ændrede pengepolitiske vurderinger har resulteret i, at de korte statsrenter har været stigende på de fleste modne obligationsrenter. Renterne på længere løbende obligationer har været stigende i nogenlunde samme størrelses­orden som de korte statsrenter. Rentestigningerne har været størst i USA, hvor styrken i økonomien bliver ved med at overraske. I Danmark har realkreditobligationerne generelt budt på højere afkast end statsobligationerne.

Højrenteobligationer udstedt af enten stater på de nye markeder eller af virksomheder har set svage stigninger i renterne. Merrenterne til sammenlignelige statsobligationer er således blevet indsnævret, hvilket afspejler den underliggende styrke i den globale økonomi. Det er kommet til udtryk ved, at det især er de lavere ratede obligationer, som har klaret sig bedst; det gælder både obligationer fra stater og virksomheder.  

Aktiemarkedet

Generelt har aktierne fra de modne markeder klaret sig bedre end aktierne fra de nye markeder. Tendensen var udtalt i starten af året, men i takt med, at Kina overraskede på nøgletalsfronten, samtidig med at myndighederne sendte signaler om stimulans via pengepolitikken, begyndte aktierne fra de nye markeder at klare sig bedre end aktierne fra de modne markeder. 

På de modne markeder viste de amerikanske aktier atter den stærkeste udvikling – stærkt efterfulgt af de japanske aktier, som har fået en renæssance efter mere end 30 år i dvale. Aktierne fra energisektoren bød på de højeste afkast, efterfulgt af aktier fra kommunikationsservice og it. Aktier inden for fast ejendom og materialer var de svageste.

Fondsdirektørens forventninger:

Frygt for
recession er borte

Den stærke amerikanske økonomi er fulgt op af bedring i nøgletal fra Europa. Vurderingen er fortsat, at vi vil se en lempelse af pengepolitikken.

De finansielle markeder vil fortsat have fokus på nøgletal for inflationen med særligt fokus på kerneinflationen. Men bekymringen for, at den globale økonomi vil gå i recession, er blæst helt bort. Vitaliteten i den amerikanske økonomi er på det seneste blevet fulgt op af en bedring i nøgletallene for den europæiske økonomi.

Stærk udvikling betyder høje priser

Stabile eller faldende renter kombineret med global vækst er sædvanligvis godt for aktiemarkederne. Udfordringen er her, at den hidtidige stærke udvikling har været koncentreret om ganske få aktier, som er steget voldsomt i kurs; typisk aktier med relation til kunstig intelligens. En af kursraketterne fra 2024, Nvidia, viser fortsat gode takter med en kursstigning på 80 % målt i danske kroner i årets første fire måneder. Nogle af disse aktier kan forekomme dyre, og det kan være svært at få øje på, hvad der kan bringe dem højere op i kurs.

Den mest oplagte kurstrigger vil være, hvis regnskaberne er bedre end forventet. Men det er i sagens natur ikke til at forudsige. Mange andre aktiemarkeder synes at være attraktivt prisfastsat. På overordnet niveau ser markedsudsigterne for aktier fortsat lyse ud.

Fortsat geopolitiske spændinger

Det skal afslutningsvis understreges, at de forholdsvis positive forventninger til udviklingen på de finansielle markeder hurtigt kan vendes til det modsatte. De geopolitiske spændinger kan intensiveres i verdens brændpunkter. Her tænkes især på krigen i Ukraine og striden mellem Israel og Hamas. Omvendt kan forholdene også udvikle sig i en mere positiv retning. Kina har i april haft besøg af den amerikanske udenrigsminister, Blinken, og Xi Jinping har for første gang i fem år besøgt Europa, hvilket kan give anledning til forsigtig optimisme.