26. jul. 2024 kl. 15:17
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Økonom: Prisdata er nok til at udløse rentenedsættelse fr...

Selv om den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål ifølge et nyt nøgletal skuffede en smule i juni, er udviklingen nok til, at Federal Reserves beslutningstagere med ro i sindet kan sænke renten til september.

Sådan lyder det fra High Frequency Economics efter fredagens tal for PCE-kerneprisdeflatoren.

- Fra Federal Reserves perspektiv tror jeg samlet set, at data viser fremskridt nok - på både inflationen og arbejdsmarkedets betingelser - til at åbne døren for en rentenedsættelse i september, skriver Rubeela Farooqi, der er cheføkonom for USA hos High Frequency Economics, i et notat ifølge Bloomberg News.

Kerneinflationsindikatoren PCE Core viste for juni en stigningstakt på 2,6 pct. på årsbasis, mens priserne steg med 0,2 pct. i forhold til måneden før.

Dermed udviklede priserne sig helt som ventet blandt økonomerne på månedsbasis, mens årsstigningstakten var højere end ventet.

Økonomerne havde nemlig estimeret en prisstigning på 2,5 pct. på årsbasis og 0,2 pct. på månedsbasis ifølge Bloomberg News.

Det hører dog også med til historien, at økonomerne, som er blevet spurgt, var meget delte omkring udviklingen.

21 havde således ventet netop 2,6 pct., mens 23 havde sigtet efter 2,5, og en enkelt gik efter 2,4 pct.

Dermed blev medianestimatet 2,5 pct.



I maj var stigningstakten for kerneforbrugerpriserne 2,6 pct. på årsbasis og 0,1 pct. på månedsbasis.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her