26. jul. 2024 kl. 15:44
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Post-it-producent tager største børshop i godt fire år ef...

Det amerikanske konglomerat 3M, der laver blandt andet tape og sandpapir, men formentlig er mest kendt for post-it-notesblokkene, tager sin største stigning på børsen siden marts 2020 fra start fredag.

Aktien stiger med hele 13,2 pct. til 117,08 dollar i den tidlige handel.

Det sker efter et regnskab for andet kvartal, der var noget bedre end forhåndsforventningerne fra analytikerne havde antydet.

3M solgte i kvartalet for 6,3 mia. dollar, mens analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News havde ventet 5,8 mia. dollar.

Samtidig blev den justerede indtjening per aktie 1,93 dollar mod konsensus om 1,68 dollar.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) endte på 1,3 mia. dollar mod ventet knap 1,2 mia. dollar, og de justerede frie pengestrømme udgjorde for kvartalet 1,2 mia. dollar.

For de fortsættende aktiviteter løftes prognosen for hele året i øvrigt til en justeret indtjening per aktie på 7,00-7,30 dollar fra 6,80-7,30 dollar.

Ifølge storbanken JPMorgan var særligt driftsresultatet og pengestrømmene positive elementer i regnskabet.

Både JPMorgan og RBC peger desuden på, at forventningerne fra 3M formentlig fortsat er konservative, fordi andet kvartal var det første, som den relativt nye topchef, Bill Brown, har aflagt regnskab for.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
23. maj 2024 kl. 15:00

NVIDIA overgår alle forventninger

NVIDIA overgår alle forventninger
30. apr. 2024 kl. 12:00

Sydinvest vinder europæisk pris

Sydinvest vinder europæisk pris
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
06. maj 2024 kl. 12:00

Tabte aktiemarkedet pusten?

Tabte aktiemarkedet pusten?
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her