Juli: Teknologiaktierne kom i skammekrogen

Udviklingen på aktiemarkederne var noget afdæmpet i juli med en lille fremgang på de modne aktiemarkeder og en lille tilbagegang på aktierne fra Emerging Markets målt i danske kroner. Til gengæld oplevede obligationsmarkederne ganske pæne rentefald.

Udviklingen på aktiemarkederne var uensartet, både når det gælder lande og sektorer. De fleste europæiske aktiemarkeder klarede sig godt, efter at markederne kunne lægge valgene i Frankrig og England bag sig.

På den politiske scene i USA var der to betydelige hændelser. Den ene var, at republikanernes kandidat til præsidentvalget i november, Donald Trump, blev udsat for et attentatforsøg. Trump overlevede attentatet med et lille skudsår i øret. Den anden bestod i, at præsident Joe Biden valgte at trække sit kandidatur til præsidentvalget i november efter flere ugers kritik efter en tv-debat med Trump, hvor Biden virkede alderssvækket. Den nuværende vicepræsident, Kamala Harris overtager Bidens kandidatur.

Konflikten i Mellemøsten blev optrappet efter drab af ledende personer i Hamas og Hizbollah.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter er faldet markant i juli med Japan som en enkelt undtagelse. Italien oplevede de største rentefald med godt 0,4 %-point over hele rentekurven. I USA faldt renten på de ti-årige statsobligationer med 0,32 %-point. Rentefaldene er udløst af en fortsat faldende inflation, hvilket skaber klare forventninger om lavere styringsrenter i USA og Europa i efteråret.

Valutarisk udvikling

Valutaerne blev med enkelte undtagelser generelt svækket over for euroen og dermed den danske krone i juli.

Japanske yen kom med en styrkelse på 6,2 % stærkest gennem juli efterfulgt af thai bath (+2,4 %) og schweizerfranc (+1,3 %). Den stærke japanske yen er en konsekvens af, at Bank of Japan har hævet sin styringsrente og har foretaget støtteopkøb af yen.

Den amerikanske dollar blev svækket med 1,0 %. De svageste valutaer var at finde blandt nigerianske naira (-9,1 %), newzealandske dollar (-3,2 %) og norske kroner (-3,1 %).

Danske obligationer

De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i juli. Realkreditobligationerne har oplevet et større rentefald end statsobligationerne.

Afdelingerne med danske obligationer har alle klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Det skyldes overvægten i realkreditobligationer, som har klaret sig bedre end statsobligationerne og ikke er en del af benchmark.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationerne nød godt af de faldende statsrenter i juli. Den største direkte indflydelse kunne aflæses i renterne på Investment Grade-obligationer, IG, idet de risikomæssigt ligger tættere på statsobligationerne end High Yield-obligationerne, HY.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 1,83 %, hvilket var bedre end afkast på benchmark. Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 1,17 %, hvilket var en smule dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

De seneste måneder har priserne på råvarer generelt været faldende bl.a. som følge af en svag kinesisk økonomi. Det er især bløde råvarer som hvede og soyabønner, der er faldet i pris, men også industrielle metaller som kobber. Olieprisen faldt ligeledes kraftigt i juli. Prisen på guld er til gengæld steget.

Denne udvikling har været medvirkende til, at obligationerne fra højrentelandene ikke helt har kunnet følge med i faldet i de amerikanske statsrenter. Rentespændet til tilsvarende amerikanske statsobligationer er derfor blevet udvidet.

I hård valuta gav obligationer udstedt af Ukraine det højeste afkast, da Ukraine er blevet enig med obligationsejerne om en restrukturering af landets gæld. Obligationer udstedt af Etiopien og Ecuador gav ligeledes høje afkast. De laveste og negative afkast indtraf på obligationer fra Libanon og Sri Lanka.

I lokal valuta har Peru og Sydafrika givet de højeste afkast, hvorimod svækkede valutaer i Uruguay og Mexico førte til negative afkast.

I juli har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på 1,7 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på 1,3 %. Benchmark for HøjrenteLande har givet et afkast på 1,52 %, og afdelingen har klaret sig bedre end sit benchmark i juli.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder steg med 0,9 % i juli målt i danske kroner. De japanske aktier faldt i kurs i juli, men en markant styrket yen bevirkede, at de japanske aktier målt i kroner klarede sig bedst blandt de store toneangivende aktiemarkeder.

De amerikanske aktier blev ramt af, at interessen for it-aktier efter store kursstigninger tidligere på året løjede af i juli. Det kan aflæses i kursudviklingen i USA på toneangivendes selskaber som: Nvidia (-6,1 %), Google (-6,7 %) og Meta (-6,7 %). Regnskaberne for 2. kvartal har generelt været gode, men forventningerne til fremtiden har været mere blandede. De to bedste sektorer i år, It og Kommunikationsservice, var i juli de to svageste sektorer. Fast ejendom, som har været en af de svageste sektorer i år, klarede sig bedst i juli.

I Europa klarede flere markeder sig godt. Usikkerhedsmomenter i form af valg i Frankrig og England er fjernet, og der er spirende vækstoptimisme i Sydeuropa. Hertil kommer forventningerne om, at Den Europæiske Centralbank snart nedsætter sig styringsrente. De italienske og spanske aktiemarkeder var blandt de bedste i Europa.

Afdeling Megatrends har i juli givet et afkast, som er noget lavere end afdelingens benchmark. Afdelingen er blevet ramt af den dalende interesse for teknologiaktier i juli. Afdeling Kvalitetsaktier har givet et afkast, som er på niveau med afdelingens benchmark.

I Skandinavien klarede de norske aktier sig bedst. Danske aktier klarede sig generelt godt, men hvor godt er meget afhængigt af, hvilket indeks man vurderer ud fra. Vægten af Novo Nordisk er meget afgørende, idet aktien faldt voldsomt i kurs i juli. I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier DSV (+18,5 %) og Genmab (+12,0 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Demant (-12,4 %) og Novo Nordisk (-9,3 %). Finland var det svageste marked med et afkast tæt på nul.

Med teknologiaktierne i skammekrogen i juli klarede valueaktierne på regionalt og globalt plan sig generelt bedre end vækstaktierne. Valueafdelingerne har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmark.

Valueafdelingerne har ikke længere brede markedsindeks som benchmark, men bliver målt op i mod forskellige valuebenchmarks. Målt i forhold til de gamle benchmarks ville valueafdelingerne have givet en betydelige merperformance, men det er ikke længere tilfældet.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets klarede sig med et afkast på -0,5 % målt i danske kroner i juli sig dårligere end aktierne fra de modne markeder. Junis store stigninger i it-aktierne blev vendt rundt i juli og bød på tab. Det var tydeligt at aflæse på de teknologitunge aktiemarkeder i Taiwan, Sydkorea og Kina.

På den positive side finder vi et positivt statsbudget i Indien. Hertil kommer udmeldinger fra topmøde i det kinesiske topmøde i politbureauet, som ikke bød på de store overraskelser.

Latinamerika var som region den dårligste i 1. halvår bl.a. styret af en politisk udvikling, som markedet ikke billigede. Man så tendenser til fornyet investorinteresse fra internationale investorer i form af øget inflow. Det kan tolkes på et tegn på en rotation, som man også har set inden for sektorer, væk fra områder, der har klaret sig godt, ind i områder, som har klaret sig mindre godt hidtil i år.

Vores afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig dårligere end deres respektive benchmarks grundet overvægten i it-aktier.

Udsigter

I årets første halvår har de amerikanske store teknologiselskaber domineret og generelt outperformet drevet af en stærk udvikling inden for kunstig intelligens, stærke regnskaber og en økonomisk aktivitet, som var bedre end forventet ved årets indgang.

De amerikanske inflationstal for juni og signalerne fra den amerikanske forbundsbank peger på, at den nedsætter styringsrenten på september-mødet. Det har markederne allerede taget forskud. Markedsuroen i starten af august efter arbejdsmarkedsrapporten kan tyde på, at vurderingen nu er, at rentesænkningen kommer for sent til at afværge en recession. Så galt står det nu nok ikke til. Rentepilen peger nedad.

I juli så vi en tendens til en rotation mellem sektorer og lande, som meget vel kan tænkes at fortsætte i resten af året. På overordnet niveau vil aktiemarkederne på kort sigt formentlig være præget af øget volatilitet, inden en stigende aktietrend ventes at indfinde sig igen.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest