Indeksfonde

Indeksfonde

Udover aktive investeringsfonde udbyder Sydinvest en række indeksfonde, der kan være et godt supplement til eksisterende investeringer. Da indeksfonde alene skal følge et indeks, er de som regel billigere end andre aktiefonde, men til gengæld kan de ikke slå deres marked.

Sydinvest Indeks Danmark

Med Sydinvest Indeks Danmark kan du sprede din investering over mange danske aktier. Fonden investerer passivt i det store danske indeks, som du får adgang til i blot én investering.

Fonden følger OMXC Capped Net Total Return Index.


Sydinvest Indeks Morningstar Leaders

Sydinvest Indeks Morningstar Leaders investerer i selskaber, der effektivt håndterer deres ESG-risiko, og som udviser lederskab indenfor miljø, sociale forhold og selskabsledelse. Investeringerne foretages under hensyntagen til en fornuftig spredning på regioner og sektorer.

Investeringerne i fonden tilrettelægges, så de afspejler udviklingen i Morningstars Global Markets Sustainability Leaders Index.


Sydinvest Indeks Tyskland

Investorer, der vil investere i tyske aktier, og som ønsker en større spredning, kan have interesse i Sydinvest Indeks Tyskland. Tyskland er en stor industrination, og en stor andel af investeringerne er derfor placeret i industrivirksomheder.

Fonden følger MSCI Germany Index.


Sydinvest Indeks Globale Aktier Lav Risiko

Sydinvest Indeks Globale Aktier Lav Risiko investerer i aktier, som forventes at have lavere udsving i afkastet end sammenlignelige aktier. Historisk set er risikoen dermed lavere på denne type aktier end på det generelle aktiemarked. Fonden er lagerbeskattet, men udbetaler udbytte.

Fonden følger MSCI World Minimum Volatility (EUR) Index.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3
Baseret på 3 anmeldelser