Stig Rossen vågnede med et sæt til komplet stilhed i den enorme teatersal. Var der gået 10 sekunder? Eller 10 minutter? Det var umuligt at sige. Tusindvis af øjne stirrede forventningsfuldt på ham fra tilskuerpladserne og afventede hans næste træk. Hvad nu?
For Stig Rossen var der kun en ting at gøre. Han rejste sig op, tog en dyb indånding og leverede en fejlfri version af den følsomme solo ”Bring Him Home”. Forestillingen var reddet, men Stig var rystet.
”Jeg var rasende på mig selv. Her rejser jeg verden rundt, får en fyrstelig gage og spiller den bedste musicalrolle nogensinde skrevet til en mand. En rolle, som mange ville give det yderste af deres lemmer for at få lov til at spille. Og så snorksover jeg midt i forestillingen. Hvad var der sket med mig?”
”Her rejser jeg verden rundt, får en fyrstelig gage og spiller den bedste musicalrolle nogensinde skrevet til en mand. Og så snorksover jeg midt i forestillingen."
Svaret var enkelt. Stig Rossen var gået på automatpilot. Siden 1990, hvor han trådte ind på musicalscenen som Jean Valjean i Les Misérables-opsætningen i London, havde han spillet rollen over 700 gange. Hvad der engang var nyt, spændende og udfordrende, var blevet mekanisk repetition. Ja, faktisk i en sådan grad, at han nu faldt i søvn ret op og ned på en ammunitionskasse på scenen i Hongkong. Noget måtte der ske.
"Jeg tvang mig selv til at være til stede i nuet og udvikle nye nuancer i den rolle, som jeg jo elskede."
En ny dag truer
Og det gjorde der. Faktisk allerede samme aften, hvor Stig lå på hotellet og zappede hvileløst rundt mellem tv-kanalerne. Her faldt han over ”En ny dag truer” med Bill Murray. Filmen, hvor en mand genoplever den samme dag igen og igen.
”Det var præcis sådan, jeg havde det. Hver morgen startede jeg forfra. Uden glæde og nysgerrighed – og med blikket stift rettet mod fyraften og løncheck. Det var en brat opvågnen, og oplevelsen ændrede noget i mig. Fra den dag af begyndte jeg at sætte spørgsmålstegn ved alt. Min rolle, mine replikker, min makeup, mit samspil med de andre skuespillere, mit liv. Jeg tvang mig selv til at være til stede i nuet og udvikle nye nuancer i den rolle, som jeg jo elskede.”
For Stig Rossen var erkendelsen monumental. Hen over de næste måneder udforskede han det nye livssyn, og snart havde han en hel værktøjskasse af teknikker til at identificere og afmontere den automatpilot, som havde sneget sig ind i hans liv. Det gik også op for ham, at hans oplevelser ikke var unikke. Det var en menneskelig tilstand, som alle kunne relatere til. En forsvarsmekanisme og en forbandelse i en og samme pakke.
”Det er naturligt at slå hovedet fra, når vi vasker op eller slår græs. Men i interaktionen med andre mennesker eller i det job, vi bruger så stor en del af vores liv på, bliver det et problem. Tiden på automatpilot er spildtid, og når de sidste sandkorn løber igennem det store timeglas, vil man fortryde, hvis man har brugt hovedparten af livet på at vade rundt i en søvnlignende tilstand.”
Ingen hokus pokus
Oplevelsen på scenen i Hongkong ligger efterhånden årtier tilbage. Men Stig Rossen lever stadig efter principperne, der opstod i kølvandet. Uanset om han spiller skuespil, synger eller er sammen med familien, fokuserer han på at dedikere sig til øjeblikket. Det handler om at være 100 % til stede i nuet.
”Vestens store vildfarelse er, at vi skal multitaske. Men ni ud af ti gange betyder det bare, at vi gør to ting halvhjertet på en gang. En slags dobbelt automatpilot. Hvis vi vil påvirke andre mennesker i en positiv retning, nyde hverdagen eller levere et ordentligt stykke arbejde, så er vi nødt til at gøre en aktiv indsats. Det er faktisk ganske enkelt.”
Når Stig Rossen er på scenen til investormødet i efteråret, er det netop det budskab, han håber at komme igennem med. Det musikalske foredrag er humoristisk og hjertevarmt, men rammer en nerve hos de fleste. For hvem kender ikke fornemmelsen af at se tiden forsvinde mellem fingrene uden helt at vide, hvordan det gik til.
”Vestens store vildfarelse er, at vi skal multitaske. Men ni ud af ti gange betyder det bare, at vi gør to ting halvhjertet på en gang."
”Hvis vi ikke lærer at styre automatpiloten, vil den styre os. Derfor skal vi være bevidste om, hvornår vi kører den hjem på rutinen – og tage ansvar for den energi, vi går til livet med. Det er min personlige Gajol filosofi, og den virker. Helt uden hokus pokus,” slutter han med et smil.
På vej videre
Stig Rossen er skuespiller, sanger, forfatter og foredragsholder. Han trådte ind på underholdningsscenen i februar 1988 med en fjerdeplads i Dansk Melodi Grand Prix og er siden blevet verdenskendt for sine mange store musicalpræstationer, fx i rollen som Jean Valjean i Les Misérables. Efter 34 år i branchen vinker han nu farvel til musicals for at fokusere på bl.a. film og tv. ”Det bliver som at starte helt forfra. Jeg skal ud og overbevise publikum om, at jeg ikke bare er ham den pæne mand med sangstemmen. Måske med nogle roller, der overrasker og chokerer folk. Lidt ligesom Ulf Pilgaard i ”Nattevagten”. Det ville jeg elske. Men vi må se, hvad fremtiden bringer.”
Læs også
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Baseret på 7 anmeldelser
Nyeste artikler
23. aug. 2024 kl. 06:00
Tilmelding til investormøder 2024
12. aug. 2024 kl. 11:15
Ny trend i Sydinvest Megatrends
07. aug. 2024 kl. 14:10
Juli: Teknologiaktierne kom i skammekrogen
07. aug. 2024 kl. 12:00
Update på Sydinvest Formue-fonde
05. aug. 2024 kl. 12:00
Stor uro på markederne
11. jul. 2024 kl. 12:00
Højere renter og afkastpotentiale i Højrentelande
10. jul. 2024 kl. 08:00
Nye rekordniveauer for aktieindeks trods blandet økonomisk udvikling
09. jul. 2024 kl. 08:00
