06. jun. 2024 kl. 14:50
112 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Coloplast/CFO: Toppen af langsigtet vækstprognose vil kræ...

Coloplast har i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag fastholdt sin langsigtede prognose under strategien Strive25. Hvis den øvre ende af selskabets forventninger til den organiske vækst skal indfries, vil det imidlertid kræve, at modvind i Kina og inden for divisionen Urologi lægger sig.

Det fortæller Anders Lonning-Skovgaard, der er finansdirektør i Coloplast, ved selskabets kapitalmarkedsdag.

I sin nuværende strategi, Strive25, venter Coloplast en organisk vækst i niveauet 8-10 pct. og dertil en driftsmargin, EBIT, før særlige poster på mere end 30 pct. efter 2024/25.

Det vil dog kræve, at væksten fra produkter til kvinder i divisionen Urologi øger momentum. Dertil er det en forudsætning, at forretningen i Kina kommer op i omdrejninger. Den kinesiske forretning har siden coronapandemien været negativt påvirket, og aktuelt er det dårlig stemning blandt forbrugerne, der presser væksten.

Omvendt forventes fortsat momentum i den kroniske forretning, der omfatter Stomi og Kontinens, samt Avanceret Sårpleje og Stemme & Respiratorisk Pleje samt et bidrag på 1 pct. fra Kerecis at øge den organiske vækst i 2024/25.

- Vi bekræfter vækstforventningerne på 8-10 pct., og det er klart, at hvis vi skal være i den øvre ende, skal alle cylindere køre på samme tid, siger Anders Lonning-Skovgaard.

Coloplast venter dertil langsigtet, at driftsmarginen, EBIT, vil komme over 30 pct. før særlige poster efter 2024/25. Her forventes blandt andet aftagende inputomkostninger sammen med lavere fragt- og energipriser at bidrage til indtjeningsgraden.

Imens ventes opkøbet af Kerecis at presse indtjeningsgraden med 100 basispoint fra en fortsat udvidelse af kommercialiseringen af det islandske selskabs produkter, mens høj løninflation i Ungarn og opstartsomkostninger for Coloplasts fabrik i Costa Rica også ses tynge.

- Hvad angår marginerne, venter vi, at pres fra inputomkostningerne vil aftage ind i næste år, men vi har også en del at arbejde med, hvad angår skalerbarheden. Det arbejder vi også på for at sikre, at det vil bidrage til marginforbedringerne i fremtiden. Med integrationen af Atos har vi også trukket omkostningerne ud i den forbindelse, så der er flere ting, vi kan arbejde med, for at sikre marginvæksten, fortæller finansdirektøren.

Coloplast har i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag også gentaget sine forventninger til det indeværende regnskabsår 2023/24. Her venter medicoselskabet uændret en organisk omsætningsvækst på omkring 8 pct., en salgsvækst i kr. på 10-11 pct. og en EBIT. mar 2024gin på 27-28 pct. før særlige poster.



.\\˙ MarketWire





Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her