28. jan. 2025 kl. 14:32
1132 visninger

Hvorfor falder teknologi-aktierne?

I weekenden skete der noget overraskende for de fleste. Et mindre kinesisk opstartsselskab er kommet på banen med en AI-model, der siges at kunne matche nogle af de bedste amerikanske modeller. Men til en markant lavere pris.

De mest elskede aktier på børsen har de senere år været lederne inden for kunstig intelligens.

Især selskabet, Nvidia, har været synonym med bølgen inden for kunstig intelligens (AI) og har stået ekstremt stærkt, fordi det er det selskab i verden, der kan lave de hurtigste og mest effektive computerchips. De kraftige mikrochips har været en helt central del i evnen til at komme forrest i kapløbet. De nye AI-modeller er nemlig så datatunge, at de har krævet adgang til de bedste chips.

I weekenden kom et mindre kinesisk opstartsselskab imidlertid på banen med en AI-model, der siges at kunne matche nogle af de bedste amerikanske modeller. Men til en markant lavere pris og lavet på langsommere microchips. DeepSeek hedder AI-modellen, og appen blev hurtigst den mest downloadede app i USA. 

Megatrends faldt knap 3 %

Mandag faldt kursen på Nvidia ca. 17 % på den amerikanske Nasdaq børs, mens også Microsoft og Alphabet blev hårdt ramt. Sydinvest Megatrends faldt knap 3 %. 

Hardware har det hårdt

DeepSeek satte gang i nogle kraftige bølger, da det virker til, at man vil kunne lave meget billigere AI-modeller end dem, der er på markedet lige nu.

De store teknologi-selskaber i USA har investeret milliarder af dollars for at få adgang til de bedste mikrochips. Og med nyheder om modeller, der er meget mere effektive, så bliver investorer bange for, at mange af investeringerne har været ”spildt”.

Hvis der samtidig ikke er brug for de hurtigste chips, frygter mange, at selskabernes efterspørgsel vil falde markant, og alle selskaberne, som leverer til ”hardware-infrastrukturen”, vil opleve markant lavere efterspørgsel fremover.

Omvendt er det også muligt, at den effektivitetsstigning, som det forlyder i DeepSeek, kan lede til en stigning i efterspørgsel i hardware, fordi det nu spreder muligheden ud til flere. Samtidig vil man måske kunne opnå et kvantespring inden for kunstig intelligens, hvis man bruger de bedste microchips i samspil med DeepSeek.

Sammensætningen og spredning af aktier og obligationer
Læs også

Sammensætningen og spredning af aktier og obligationer

Læs artikel

Er AI temaet forbi?

Vi følger den nye udvikling tæt.  Og vi vurderer faktisk, at det har potentiale til at øge innovationen indenfor kunstig intelligens markant for softwareselskaberne.

Hvis en billigere måde at træne modeller bliver implementeret, vil langt flere få muligheden for at udvikle modeller, og hvilket øger sandsynligheden for en hurtigere grad af innovation i fremtiden. 
Interessen for AI kan på ingen måde siges at være aftagende, hvilket netop også DeepSeek er et bevis på. 

Efter de første dages forbløffelse i branchen undersøger Microsoft og OpenAI nu, om en gruppe med tilknytning til DeepSeek uautoriseret har hentet data via OpenAI’s API. Det rejser bekymringer om mulig tyveri af AI-teknologien, og det gør det mere uigennemsigtigt, hvordan markedet skal reagere på den kinesiske AI-model.

Fem megatrends

I Sydinvest Megatrends har vi så småt været i gang med bevægelsen mod softwareselskaber fra hardwareselskaber. Dog ikke nok til at kunne modstå de kortvarige kraftige dyk på aktiemarkedet. Men vi ser stadig stort potentiale for kunstig intelligens som investeringstema.
I Sydinvest Megatrends investerer vi i mere end 130 forskellige selskaber og har fokus på fem trends som fx Fremtidens sikkerhed og Demografiske skift.

Læs mere om Sydinvest Megatrends her
Læs også

Læs mere om Sydinvest Megatrends her

Læs artikel

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,8
Baseret på 5 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig