Vi har nu nået afslutningen på første kvartal, som må siges i den grad at være præget mere af præsident Trumps ideer, luner, tiltag eller hvad der ellers lige fanger hans opmærksomhed, end selv de mest pessimistiske observatører havde forudset. I forhold til Trumps første periode i Det Hvide Hus er Trump i denne omgang ’Home Alone’, og der er ingen til at dæmpe selv de vildeste ideer. Derudover består kredsen af personer rundt om ham i denne omgang også af personer med agendaer, der ikke er tillidsskabende. Trumps ”fredsforhandlinger” med Ukraine kan vel bedst betegnes som afpresning.
Tilliden forsvinder som dug for solen
Tillid til fremtiden er også noget der aktuelt forsvinder som dug for solen hos de amerikanske forbrugere og virksomheder. Det, der bliver afgørende, er, om faldende forbrugertillid og erhvervstillid omsættes til mindre forbrug og færre investeringer. Hidtil holder de hårde økonomiske nøgletal niveauet, hvorfor den reelle effekt på økonomien stadig er uklar, men faldet i forventningerne til fremtiden er meget kraftigt. Særligt markant har faldet i Atlanta Fed GDP Now indikatoren været. Denne indikator har for den amerikanske økonomi været en af de bedste til at fange bevægelsen fra kvartal til kvartal, men om faldet måske skyldes, at øget import forud for Trumps toldsatser fanges (hvilket er negativt for BNP), mens den tilsvarende lageropbygning (som er positivt for BNP) ikke gør, bliver først klart, når de officielle BNPtal for 1. kvartal er klar.
Trumps afgifter svære at komme uden om
Trumps afgifter er svære at komme uden om, og de har selvfølgelig spillet en hovedrolle i ovenstående fald i tilliden samt forbrugernes stigende inflationsforventninger. Påvirkningen af de nye høje toldsatser på de amerikanske renter har hidtil været i negativ, fordi frygten for lavere økonomisk vækst har domineret effekten af højere inflation. Noget af rentebevægelsen er formentlig også drevet af en søgning mod sikkerhed, og desuden kan en svækket økonomi give lavere inflation på sigt. Her er stagflation et af risiko-scenarierne, men der er vi slet ikke endnu. De amerikanske renter er samlet faldet i år, men i marts stejlede rentekurven, hvilket måske også afspejler den grundlæggende udhuling af institutionerne, der aktuelt udføres, hvilket skader kreditværdigheden på langt sigt. Institutionernes styrke er en af de vigtigste faktorer for os som Emerging Markets-investorer og er noget, vi altid tager med i vurderingen. En betragtning, som bliver mere og mere relevant i USA under Trump.
Rentechok fra Tyskland
Et af de største rentechok kom dog fra Tyskland, hvor håndtaget på gældsbremsen blev løftet, og der nu er udsigt til markant højere offentlige udgifter, der primært skal bruges på infrastruktur og forsvaret. Udover markant højere europæiske renter betød det også en stærkere euro. For især de østeuropæiske EM-lande burde det give lidt modvind til obligationer og renter, men valutaerne har klaret sig på niveau med euroen i marts, hvilket er bedre end alle andre højrentelande-valutaer, mens renterne er steget mest i Ungarn.

Optimisme i Kina
Det var en masse ord om især USA og Trump, men aktuelt fylder den usikkerhed og det kaos, Trump skaber, desværre rigtigt meget, også for investeringer i Højrentelande-obligationer. Udover de globale effekter, er der landespecifikke som f.eks. Trumps fokus på ejerskabet af havneterminaler ved Panamakanalen.
I Kina går det bedre, og især optimismen omkring kinesisk AI anført af DeepSeek samt kinesiske elbiler har løftet stemningen på aktiemarkederne. Det skal dog følges op af især øget forbrug, eftersom eksportsektoren allerede går godt.
For Kina og Mexico især, er Trumps toldsatser af stor betydning, men Trump har også hidtil været god til at udbasunere en masse og derefter trække i land eller forsinke indførelsen. I det lys er det interessant, at både den mexicanske peso og den kinesiske yuan stort set er uforandrede i år overfor dollaren. Effekten af afgifterne bliver meget spændende at følge, og en effekt kan være et nedadgående prispres på eksportvarer.
Fint kvartal for højrentelande-obligationer trods usikkerhed
På trods af al usikkerhed har højrentelande-obligationer klaret første kvartal ganske fint, selvom marts gav lidt modvind. Lavere amerikanske renter var den væsentligste bidragsyder til udviklingen, eftersom rentespændet blev udvidet. Der er fortsat gang i ny-udstedelser i dollar og euro fra højrentelande, godt hjulpet af lavere amerikanske renter. Blandt de mere risikofyldte kreditter lykkedes det Elfenbenskysten at udstede i marts.
Højrentelande-obligationer står fast i modvinden
Olieprisen er uændret i forhold til årets start, selvom både januar og marts bød på udsving. Dermed er der ikke det store inflationspres herfra. De lokale renter er forholdsvis uændrede, hvis man ser bort fra lande-specifikke begivenheder som anholdelsen af Istanbuls borgmester. De lokale renter er blevet hjulpet af mindre pres fra amerikanske renter, mens rentestigningen i Tyskland primært rammer de østeuropæiske EU-lande. En svag dollar er som regel positivt for højrentelande-valutaerne, selvom afkastet set fra Europa ser meget rødt ud, fordi der denne gang var tale om en stærkere euro. Samlet viser 1. kvartal, at højrentelande-obligationer i både hård og lokal valuta kan stå fast i modvinden fra Det Hvide Hus.