Dagsorden
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, forslag til anvendelse af årets resultat, eventuelt forslag til anvendelse af provenu ved formuerealisationer, samt godkendelse af bestyrelsesmedlemmernes honorar, jf. vedtægternes § 19, stk. 6.
- Forslag fremsat af bestyrelsen eller investorer.
Forslag fremsat af bestyrelsen:
a) At der gennemføres en vedtægtsændring, hvor formuleringen ”…som forventes at bidrage positivt til den bæredygtige udvikling.” slettes i beskrivelsen for Sydinvest Kvalitetsaktier. ESG-kategorien ændres dermed fra Høj til Mellem på samme niveau som Sydinvests andre globale aktiefonde.
Årsagen til forslaget om ændring af beskrivelse og ESG-kategori følger af fondens udtrædelse af Svanemærket samt tidligere strategi- og navneskift fra Sydinvest Bæredygtige Aktier til Sydinvest Kvalitetsaktier, hvor der ikke blev foretaget en samtidig ændring i ESG-kategorien.
Den nuværende høje ESG-kategori medfører, at fonden er underlagt stramme ESG-krav, der har finansiel betydning og som påvirker afkastmuligheder samt muligheden for at kontrollere risiko i forhold til fondens benchmark. Ved at foretage en ændring af ESG-kategorien, nedbringes disse ulemper.
b) At fonden Sydinvest USA Value Akkumulerende KL ændrer strategi fra en valuestrategi til en kvalitetsstrategi med et samtidig navneskifte fra ”Sydinvest USA Value Akkumulerende KL” til ”Sydinvest USA Kvalitetsaktier Akkumulerende KL”.
Årsagen til forslaget om strategi- og navneskifte følger af et ønske om at kunne tilbyde en bedre tilpasset strategi til fondens investorer, hvor der er fokus på en aktivt forvaltet fond med fokus på kvalitetsaktier på det amerikanske marked. Fonden er alene oprettet med en W-andelsklasse.
Samtidig med strategi- og navneskiftet vil fonden skifte benchmark fra ”MSCI USA Value Index” til ”MSCI USA Index”.
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Bestyrelsen foreslår genvalg af de på valg værende bestyrelsesmedlemmer. Beskrivelse af opstillede kandidater kan downloades her
5) Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår genvalg af PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET RE-VISIONSPARTNERSELSKAB.
6) Eventuelt.
Stemmeret og dagsorden
Ethvert medlem af foreningen har ret til at deltage i generalforsamlingen, såfremt vedkommende senest 5 bankdage forinden har tilmeldt sig generalforsamlingen ved henvendelse til Syd Fund Management. Stemmeret kan kun udøves for de andele, som en uge før generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger. Stemmeret kan kun udøves for andele i de berørte andelsklasser i punkt 3, som en uge før generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i foreningens bøger.
Dagsorden og årsrapport med tilhørende revisionspåtegning vil være fremlagt på foreningens kontor og hjemmeside til eftersyn for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamling/afgivelse af fuldmagt
Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 20. marts 2025 via investorportalen - klik på knappen herunder - eller ved henvendelse til Syd Fund Management A/S på [email protected]. Hvis du ikke ønsker eller er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, har du mulighed for at afgive fuldmagt til bestyrelsen eller give en anden fuldmagt til at repræsentere dig på generalforsamlingen. Det kan du gøre ved at klikke på nedenstående knap, og ved anvendelse af NemID/MitID eller ved henvendelse til Syd Fund Management A/S på tlf. 74373300 eller mail [email protected]. Sidste frist for afgivelse af fuldmagt er den 20. marts 2025 kl. 23:59.
Der gøres opmærksom på, at der alene serveres kaffe og kage til generalforsamlingen i år.
Praktisk information
Generalforsamlingen afholdes i Sydbank Salen på Sydbanks hovedkontor på Peberlyk 4 i Aabenraa. Benyt hovedindgangen, hvor personale vil vise dig videre til Sydbank Salen.
Der er mulighed for parkering via indkørsel Solbæk, hvor bommen vil være oppe ved ankomst og via indkørsel Peberlyk (få pladser). Ved udkørsel fra Solbæk er bommen nede. Når du skal ud, skal du køre langsomt frem, hvorefter bommen automatisk går op.
På kortet er pladserne tættest på hovedindgangen markeret med orange, men hele parkeringsområdet kan benyttes.

Aabenraa den 3. marts 2025.
Bestyrelsen for
Investeringsforeningen Sydinvest
Linda Sandris Larsen
Formand