12. jul. 2024 kl. 11:04
119 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Topdanmark/CEO: Ser mange gode muligheder sammen med IF F...

Finske Sampos planlagte fulde overtagelse af Topdanmark og sammenlægning med IF Forsikring vil skabe en endnu stærkere konkurrent på det danske forsikringsmarked.

Det vil være en fordel for Topdanmarks kunder, siger Topdanmarks administrerende direktør, Peter Hermann, i et interview med MarketWire.

- Det er jo et spændende tilbud, Sampo er kommet med, og det ser vi jo også som en anerkendelse af de gode resultater, som vores medarbejdere og partnere har leveret.

- Så hvis det bliver en realitet, så bliver vi en del af Nordens største forsikringskoncern. Det ser jeg som en fordel, også for Topdanmarks kunder for det betyder, at vi kan styrke vores konkurrencekraft sammen og hjælpe vores kunder i en tid, hvor der sker store forandringer, siger Peter Hermann.

Topdanmark lægges efter planerne sammen med Sampos forsikringsselskab IF, som Topdanmark i dag konkurrerer med på det danske marked.

If Forsikring har i dag en markedsandel i Danmark på ca. 6 pct., mens Topdanmark har omkring 15 pct.

- Så samlet set opnår man en markedsandel i Danmark på omkring 21 pct., og i stedet for at konkurrere, kan vi kombinere vores evner og vores muligheder sammen. Det betyder, at vi bliver en endnu større og en endnu stærkere konkurrent i det danske marked, siger Peter Hermann.

Han fremhæver, at Topdanmark er ret store på privat og på små og mellemstore virksomheder, samt landbrug, mens IF er rimeligt store på industri.

- Så vi supplerer hinanden og gør, at vi kan servicere endnu bredere i markedet. Det er klart, at når man er en større forretning, kan man også gøre det billigere at reparere skader til fordel for alle.

- I fremtiden står vi også over for store investeringer i IT-infrastruktur i forhold til at digitalisere vores forretninger, og det er klart, at det er en kæmpe fordel, når man er stor, at man har musklen og evnen til at foretage de investeringer. Så jeg ser mange gode muligheder i en samlet forretning, siger Peter Hermann.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
19. jun. 2024 kl. 11:00

Ny konge på aktiemarkedet

Ny konge på aktiemarkedet
06. jun. 2024 kl. 15:40

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019

ECB: Første rentenedsættelse siden 2019
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
20. jun. 2024 kl. 15:00

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Kan Japan få betydning for dit afkast?

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her