17. jul. 2023 kl. 15:03
186 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aab i forhandlinger om salg af ung målmand - FCK rygtes s...

Aalborg Boldspilklub har modtaget et konkret bud på spilleren Theo Sander, der er også er landsholdsmålmand på U/19-ungdomslandsholdet.

Derfor har man indledt forhandlinger med en klub om muligheden for transfer. Det er dog ikke sikkert, at der vil blive indgået en aftale.

Det oplyser selskabet bag klubben mandag morgen, og ifølge Ekstra Bladet kan der også sættes navn på budgiveren.

Der er tale om F.C. København, der ejes af Parken, og som ifølge mediet skulle være klar til at give i omegnen af 15 mio. kr. for den unge spiller.

Et eventuelt salg ventes ikke at påvirke forventningerne til årets resultat, som er i niveauet minus 35-45 mio. kr., oplyser Aab i en meddelelse.

De forventninger til året kræver en placering i toppen af landets næstbedste fodboldrække Nordicbet Ligaen, som AaB efter sidste sæson rykkede ned i. Klubben har en ambition om hurtigst muligt igen at rykke op i 3F Superligaen, der er den bedste række.

Theo Sander kom som 12-årig til AaB fra partnerklubben Gug Boldklub og har også i en endnu yngre alder spillet for partnerklubberne Støvring I.F. og I.F. Frem Skørping. Den 18-årige spiller er foreløbigt noteret for 15 officielle kampe for klubben, skriver AaB.

Aab-aktien stiger mandag 0,5 pct. til 41,80 kr., mens Parken-aktien ligger uændret i 108,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her