23. aug. 2023 kl. 06:39
138 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Asien: Investorer i venteposition får lidt hjælp fra futu...

De asiatiske aktieinvestorer holder vejret onsdag, hvor resultater fra hightech-koncernen Nvidia senere på dagen imødeses for indikationer om, hvorvidt techsektorens høje værdiansættelser kan modstå det hop i obligationsrenterne, der er sket de seneste dage.

- Nvidias udvikling ses af mange som en potentiel trendsætter for it-sektoren og for aktiemarkederne generelt, siger Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til AFP.

De amerikanske aktiefutures hjælper lidt på den overordnede stemning med indikation af stigninger i de tre dominerende amerikanske aktieindeks på 0,2-0,3 pct. i New York senere på dagen.

Samtidig stiger MSCI´s bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan med 0,1 pct.

I Tokyo viste data i de tidlige morgentimer, at den japanske fabriksaktivitet fortsat faldt i august. Men aktivitetsreduktionen er dog mindre end i juli og en relativt høj aktivitetsfremgang i servicesektoren hjælper lidt på det samlede billede.

Samtidig venter markedsdeltagerne på regnskabet fra Nvidia, som ventes at sprænge prognoserne i andet kvartal takket være den stigende efterspørgsel efter processorer til at udvikle kunstig intelligens-applikationer.

Nikkei 225-indekset er uændret, og også Topix-indekset øger 0,1 pct.

De kinesiske markeder er mere tilbageholdende, da fortsat udeblevne indikatoner om støtte til økonomien lægger en våd klud over stemningen.

Shanghai Composite viger 0,6 pct., og CSI 300 dropper 0,7 pct, mens Hang Seng-indekset i Hongkong samtidig ligger med et plus på 0,4 pct.

På de øvrige markeder er der en stigning i Taiex-indekset i Taipei på 0,7 pct., og i Singapores Strait Times-indeks på 0,2 pct., mens Kospi-indekset i Seoul viger 0,4 pct.

ASX-indekset i Sydney ligger med en gevinst på 0,7 pct. kort før lukketid.



#

Indeks                   Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225                         0,1

Topix                              0,1

Hongkongs Hang Seng                0,4

China Shanghai Composite          -0,6

China CSI 300                     -0,7

Taiwan Taiex                       0,7

Sydkoreas Kospi                   -0,4

Indiens BSE Sensex                 0,1

Singapores STI                     0,2

Sydney ASX 200                     0,7

--------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her