02. nov. 2023 kl. 09:33
160 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Banknordik firedobler overskuddet i tredje kvartal

Banknordik, som har bankaktiviteter i Grønland og på Færøerne samt forsikringsaktiviteter på Færøerne, har firedoblet overskuddet i tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år.

- Den gunstige udvikling skyldes primært stigende styrings- og markedsrenter, en stigning i både indlån og udlån, afkast på egenbeholdningen samt et godt kvartal for forsikringsforretningen. Derudover har kundeporteføljen udvist fortsat holdbar kreditkvalitet trods et generelt usikkert økonomisk miljø med stigende renter og høj inflation, siger bankens administrerende direktør, Turið F. Arge, i regnskabet.

Udviklingen er drevet af stigende nettorenteindtægter, som i kvartalet er steget til 96 mio. kr. fra 67 mio. kr. sidste år. Det gør også en stor forskel, at beholdningsafkastet er vendt til et plus på 26 mio. kr. fra et minus på 36 mio. kr.

Nedskrivningerne på udlån ligger i kvartalet på et rundt nul, mens den post udgjorde en indtægt på 12 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

På bundlinjen kan Banknordik for kvartalet fremvise et overskud på 88 mio. kr. mod 20 mio. kr. i samme periode sidste år.

Banknordik fastholder forventningerne til 2023 om et nettoresultat på 260-290 mio. kr., som den opjusterede til 19. september.



Tabel for Banknordiks regnskab for tredje kvartal af 2023:



#

Mio. kr.                Q3 2023 Q3 2022 FY 2022

-----------------------------------------------

Netto renteindtægter         96      67   276,4

Netto gebyrindtægter         19      22    88,1

Driftsomkostninger           65      62    -243

Nedskrivninger på udlån       0     -12    46,6

(netto)

Resultat før skat           108      24     207

Nettoresultat                88    20,6     164

-----------------------------------------------

#





Banknordiks forventninger til 2023:

#

Mio. kr.      Ved Q3 2023 Før Q3 2023

-------------------------------------

Nettoresultat     260-290     260-290

-------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire





Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her