14. apr. 2025 kl. 17:11
90 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bioporto vil rejse 33,5 mio. kr. i rettet emission - NY

Bioporto vil rejse 33,5 mio. kr. i bruttoprovenu i en rettet emission, der skal understøtte væksten i biotekselskabets forretning.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen mandag.

Kapitalrejsningen sker som led i selskabets finansieringsstrategi om at rejse i alt 20 mio. dollar i løbet af 2024 og 2025. I første omgang blev der i 2024 rejst 81,4 mio. kr. ved udstedelse af nye aktier.

Som næste skridt vil Bioporto nu rejse 33,5 mio. kr ud af samlet 55 mio. kr., som er målet i første halvår af 2025. Provenuet fra udbuddet skal blandt andet anvendes til at finansiere kliniske forsøg med nyretesten Pronephro (NGAL) til brug hos voksne i USA.

Bioporto har modtaget forhåndsindikationer fra de store eksisterende aktionærer, nye professionelle investorer, bestyrelsesmedlemmer og ledelsesteamet om at tegne sig for hele udbuddet, lyder det i meddelelsen.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her