13. jun. 2023 kl. 16:29
235 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Demant tager stort hop hos VA i maj efter lancering af to...

Demant tog sig en solid ekstra bid af markedet hos den offentlige amerikanske salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs (VA), i maj.

Det sker, efter at det danske selskab lancerede sit seneste topprodukt, Oticon Real, hos VA netop i maj.

Selskabets markedsandel - målt på andelen af det samlede salg gennem VA - steg i maj til 19,1 pct. fra 15,5 pct. i april, viser data fra VA.

Også GN Hearing vandt lidt frem, da selskabet øgede sin markedsandel til 9,9 pct. fra 9,6 pct. i april.

Demants nye markedsandele er i stedet i særlig grad hentet fra verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, der bakkede til 49,0 pct. i maj fra 53,9 pct. i april.

Det privatejede amerikanske selskab Starkey lukrerede også på Sonovas tilbagegang og øgede sin markedsandel til 16,0 pct. fra 14,5 pct., mens WS Audiologys Sivantos bakkede til 6,0 pct. fra 6,4 pct.

Samtidig er det også værd at bemærke, at markedet igen voksede klart i maj efter et fald i april.

Samlet blev der solgt omtrent 106.500 enheder i maj mod 90.742 i april, og det samlede salg steg til 42,72 mio. dollar fra 36,25 mio. dollar måneden før.



Overblik over fordelingen af markedsandele hos VA - målt på andelen af det samlede salg:

#

%          Maj ´22: Jun ´22: Jul ´22: Aug ´22: Sep ´22: Okt ´22: Nov ´22: Dec ´22: Jan ´23: Feb ´23: Mar ´23: Apr´ 23: Maj ´23:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

GN Hearing     8,52     8,18     8,65     8,48     8,09     8,31    10,92    10,30    10,03     9,73     9,93     9,63     9,88

Demant        14,65    14,83    14,18    14,06    14,64    15,25    14,65    14,93    15,52    15,78    15,93    15,51    19,09

Sivantos       7,73     7,47     7,22     6,65     7,03     4,89     6,97     6,94     6,65     6,53     6,67     6,39     6,03

Sonova        53,05    53,52    53,95    54,69    54,54    55,09    53,14    52,75    53,06    52,81    52,22    53,93    49,03

Starkey       16,05    16,00    15,99    16,13    15,69    16,46    14,33    15,08    14,74    15,15    15,25    14,53    15,97

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

#



Oversigt over det samlede salg af høreapparater og trådløse høresystemer de seneste måneder:

#

Mio. dollar Maj ´22: Jun ´22: Jul ´22: Aug ´22: Sep ´22: Okt ´22: Nov ´22: Dec ´22: Jan ´23: Feb ´23: Mar ´23: Apr´ 23: Maj ´23:

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

GN Hearing      3,23     2,98     2,96     3,51     3,02     2,66     3,87     3,58     3,83     3,56     4,26     3,49     4,22

Demant          5,56     5,41     4,85     5,82     5,46     4,99     5,25     5,18     5,93     5,78     6,84     5,62     8,15

Sivantos        2,93     2,73     2,47     2,75     2,62     1,59     2,53     2,41     2,54     2,39     2,86     2,32     2,58

Sonova         20,13    19,53    18,46    22,62      N/A    17,10    18,13    18,31    20,27     19,3    22,42    19,55    20,95

Starkey         6,09     5,84     5,47     6,67     5,85     5,28     5,03     5,23     5,63     5,54     6,55     5,27     6,82

Samlet         37,95    36,50    34,22    41,37      N/A    31,62    34,81    34,71     38,2    36,59    42,93    36,25    42,72

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

#

Kilde: VA

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her