22. apr. 2025 kl. 06:34
44 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB sænkede skærtorsdag renten og Nationalbanken fulgte m...

Skærtorsdag sænkede Den Europæiske Centralbank (ECB) indlånsrenten med 0,25 pct.point til 2,25 pct.

Rentereduktionen var helt og fuldt ventet af de finansielle markeder. Senere torsdag fulgte Danmarks Nationalbank med i samme takt og sænkede indskudsbevisrenten til 1,85 pct. og udlånsrenten til 2,0 pct.

Foliorenten og diskontoen sænkedes ligeledes til 1,85 pct.

Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken.

Det kan få betydning for, hvilken rente kunderne i de forskellige institutter kan få.

Ifølge Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er indskudsbevisrenten nu på det laveste niveau i to år.

Det er noget, som mange boligejere vil kunne mærke, skriver han i en kommentar.

Torsdagens rentenedsættelse er den syvende siden juni sidste år.

Nationalbanken kører typisk et tæt parløb med ECB, da Danmark har en fastkurspolitik over for euroen.

ECB begrundede torsdag sin beslutning om at sænke sine rentesatser med, at inflationen har udviklet sig som forventet i marts med fald i både den overordnede inflation og kerneinflationen.

Nationalbankens ændringer træder i kraft 22. april.

/MarketWire/



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her