De europæiske aktiemarkeder fortsatte mandag i plus, hvor det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 indeks steg 0,5 pct. til 523,19. Dermed videreførtes tendensen fra før weekenden, og indekset kunne notere femte lukning i plus.
Siden tirsdag efter påske er indekset steget cirka 3 pct., og mandagens slutniveau er det højeste siden 2. april.
En stigning for Novo Nordisk på 2,7 pct. bidrog ifølge Bloomberg News mest til den samlede stigning i indekset.
USIKKERHED HERSKER
Men underliggende er handlerne fortsat efterladt i usikkerhed i forhold til udviklingen i handelskrigen mellem USA´s præsident, Donald Trump, og resten af verden.
Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, udtalte søndag, at han ikke har drøftet toldsatser med kinesiske embedsmænd, men at han ikke ved, om USA´s præsident Donald Trump har talt med sin kinesiske modpart, Xi Jinping. Kina har gentagne gange afvist Trumps påstande om, at der var igangværende forhandlinger om told.
Men fredag fritog Kina nogle amerikanske varer fra 125 pct. told, og det ses ifølge nyhedsbureauet Reuters som det hidtil klareste tegn på Beijings bekymring over handelskrigens eftervirkninger.
- Kina og USA synes at være tættere på potentielt at arbejde hen imod en aftale om toldsatser. Der er selvfølgelig stadig en del usikkerhed, men der er helt sikkert positivt momentum på vej, siger Daniela Hathorn, senior markedsanalytiker hos Capital.com, til Reuters.
STORE REGNSKABER I SIGTE
Ugen byder på regnskaber fra blandt andet de store europæiske finanshuse HSBC, Société Générale og Barclays, og der vil komme inspiration fra regnskaber fra de amerikanske giganter som Apple, Microsoft, Amazon og Meta Platforms.
Selskabsspecifikt var der mandag plus på 16,5 pct. til den britiske madleveringstjeneste Deliveroo som fredag aften bekræftede, at selskabet har modtaget et indikativt tilbud fra amerikanske Doordash på 180 pence per aktie for at overtage den britiske branchefælle.
Airbus steg 2,6 pct. efter en endelig aftale om at overtage visse aktiver i Spirit Aerosystems fra amerikanske Boeing.
Italienske Banca Generali blev løftet 5,2 pct. som reaktion på, at konkurrenten Mediobanca har annonceret et tilbud på 6,3 mia. euro for banken.
Men Marks and Spencer tabte 0,6 pct., fordi den britiske detailhandlers onlineordrer fortsat er suspenderet i Storbritannien og Irland efter et cyberangreb i sidste uge.
Det tyske medicinalselskab Merck har indgået aftale om køb af det amerikanske biotekfirma Springworks Therapeutics i en transaktion, der værdisætter Springworks aktier til 3,9 mia. dollar svarende til 25,6 mia. kr. Den tyske aktie steg 1,2 pct.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her