05. jul. 2024 kl. 13:06
83 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Britiske byggefirmaer stiger efter Labour-...

En lettere positiv aktiestemning præger fredag tidligt på eftermiddagen børserne i Europa forud for eftermiddagens vigtige jobtal fra USA, der offentliggøres klokken 14.30.

I London ligger det ledende FTSE 100-indeks 0,2 pct. højere efter torsdagens britiske valg, som Labour gik sejrrigt ud af.

Rishi Sunak har fredag taget konsekvensen og meddelt, at han træder tilbage som leder af Det Konservative Parti og premierminister.

Valgresultatet har givet et pænt løft til de britiske boligbyggere, da Labour i sit valgprogram har lovet at sætte gang i boligbyggeriet ved at reformere landets planlægningssystem.

Boligbyggefirmaerne Persimmon, Vistry Group, Barratt, Taylor Wimpey, Berkeley Group, Bellway og Redrow stiger alle mellem 3 og 5 pct.

- Uanset hvad det politiske resultat bliver, efter alt det kaos vi har haft med Tories (de konservative, red) i de sidste par år, ser markederne indtil videre Labour-partiets tilbagevenden til magten som noget positivt for den britiske økonomi, siger Carsten Brzeski, økonom hos ING, ifølge Reuters.

Det brede europæiske Stoxx 600 stiger desuden 0,4 pct. anført af teknologiaktierne med en stigning på 1,4 pct.

Energi og finans er eneste sektorer, der ligger med fald - og små af slagsen på henholdsvis 0,5 og 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her