Europæiske aktier i fremgang

Februar bød på markante nyheder, som påvirkede de finansielle markeder. Det globale aktieindeks faldt 0,7% målt i danske kroner. Dette var i høj grad drevet af fald i de amerikanske aktier, som faldt 1,7%, mens europæiske aktier klarede sig væsentligt bedre, med en stigning på 3,8%, understøttet af udsigten til massive investeringer i forsvar og infrastruktur. Samtidig er kinesiske aktier steget markant på baggrund af lidt mere positive udsigter for den kinesiske økonomi samt fremgang i teknologisektoren i kølvandet på nyhederne fra DeepSeek.

I USA har Trump skærpet sin handelspolitik med told på varer fra bl.a. Canada, Mexico og Kina, og Europa kan snart stå for tur. Toldbarrierer øger usikkerheden og inflationspresset, hvilket gør det vanskeligere for centralbankerne at navigere. Trods dette forventes både ECB og Fed fortsat at sænke renterne i år. Samtidig har USA’s tilnærmelse til Rusland og distancering fra Europa og Ukraine fået EU til at styrke sin økonomiske selvstændighed.

I Europa har der politisk været fokus på valget i Tyskland, hvor CDU/CSU under Friedrich Merz vandt. Dette ser ud til at resultere i en ny regering, bestående af CDU/CSU og SPD, som har bebudet store investeringer inden for forsvar og infrastruktur, hvilket har styrket investorernes tillid til europæiske aktier.

Internationale obligationer

I USA er renterne faldet over hele rentekurven som følge af fortsat usikkerhed omkring tariffer og flere svage vækstrelaterede nøgletal, mens renterne generelt i Europa og Danmark ligeledes er faldet, dog i noget mindre grad. Her har udsigten til markant stigende forsvarsinvesteringer lagt et opadgående pres på de lange renter. De japanske statsrenter udgjorde en undtagelse, idet de igen i februar steg rimeligt markant, i størrelsesordenen 0,15 %-point.

Danske obligationer

De danske statsrenter har været faldende over hele rentekurven i februar. Her har realkreditobligationerne oplevet et større rentefald end statsobligationerne, så samlet set har danske realkreditobligationer klaret sig positivt. Den 30-årige 4% obligation med afdrag har svinget mellem at være åben og lukket for udstedelse. 

Afdelingerne med danske obligationer, både korte og mellemlange obligationer, har klaret sig bedre end deres respektive benchmarks. Det skyldes overvægten i realkreditobligationer, som har klaret sig bedre end statsobligationerne, og som ikke er en del af benchmark. 

Virksomhedsobligationer

Renterne på både Investment Grade, IG og High Yield, HY er faldet i nogenlunde samme niveau i februar, hvilket dog var et betydeligt mindre fald end renten på amerikanske treasuries.

Virksomhedsobligationer IG og HY gav afkast på henholdsvis 0,53% og 1,02%, hvilket for begge afdelinger var på niveau med deres respektive benchmark. 

Kilde: LSEG Datastream

Højrentelandeobligationer

Februar var som nævnt præget af usikkerhed på de finansielle markeder som følge af Trump-administrationens uforudsigelige tilgang til politik. Den amerikanske forbrugertillid faldt markant, og den stigende bekymring for væksten betød, at risikovilligheden aftog i anden halvdel af måneden, hvilket førte til faldende amerikanske renter på trods af højere inflation.

Højrentelandeobligationer i hård valuta nød godt af de lavere amerikanske renter, men kreditspændene udvidede sig en smule. De mest risikofyldte markeder, herunder Libanon og Venezuela, klarede sig bedst, mens Ecuador oplevede øget usikkerhed op til præsidentvalget. Den første valgrunde endte tæt mellem den siddende præsident, Daniel Noboa, som markedet foretrak, og den venstreorienterede kandidat, Luisa González. Den kommende valgrunde bliver afgørende, særligt fordi Ecuadors økonomiske stabilitet er skrøbelig. Landet har flere gange været nødt til at restrukturere sin statsgæld og forbliver økonomisk sårbart.

Højrentelandobligationer i lokal valuta oplevede en blandet udvikling. Her faldt renterne i Mexico, Rumænien og Peru, mens de steg i Tyrkiet, Brasilien og Kina. Samlet betød det relativt uændrede renter, som sammen med meget lidt svækkede valutaer betød positive afkast for afdelingen i februar.

Samlet set gav EM-obligationer i både hård og lokal valuta positive afkast på henholdsvis 1,19% og 0,64%. HøjrenteLande Lokal Valuta har klaret sig bedre end sit benchmark, hvorimod de andre afdelinger, som investerer i obligationer fra højrentelande, alle har klaret.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder oplevede samlet et mindre fald i februar på 0,7% målt i danske kroner. Igen var det europæiske aktier, som oplevede de største stigninger med 3,8%, mens det amerikanske og japanske aktiemarked trak ned.

Trumpadministrationens nedtoning af relationerne til Europa og Ukraine samt reetablering af forholdet til Rusland, har fået de europæiske politikere i arbejdstøjet for, at Europa skal at stå mere på egne ben, og det kræver store investeringer. Samtidig ser valget i Tyskland ud til at resultere i en regering, som vil igangsætte store investeringer i europæisk forsvar og infrastruktur. Begge dele anses af investorerne som en kraftig saltvandsindsprøjtning til den europæisk økonomi og er grunden til, at de europæiske aktier er inde i en opgangsperiode.

Afdeling Europa Value var i februar også den afdeling, som gav det højeste afkast på 6,01%, hvilket samtidig er højere end afdelingens benchmark.

De amerikanske aktier faldt i februar med 1,7% målt i danske kroner, som følge af bekymringer om effekten af de nye toldtariffer på canadiske og mexicanske varer og de planlagte toldsatser på varer fra EU. Samtidig pegede økonomiske data på en svækket forbrugeraktivitet og de amerikanske forbrugsudgifter faldt i januar, hvilket var den første nedgang i næsten to år. Derudover blev de store teknologiselskabers indtjeningspotentiale fortsat diskuteret, især selskaber med eksponering mod kunstig intelligens.

Både Afdeling USA Value og Global Value gav i februar positive afkast på henholdsvis 0,82% og 0,06%, men begge afdelinger klarede sig dårligere end deres respektive value-benchmarks.

Usikkerheden om amerikansk handelspolitik førte også i Japan til en mere forsigtig investeringsstrategi. De japanske aktier faldt 1,5%, målt i danske kroner, og særligt de store teknologivirksomheder samt eksportvirksomhederne, som yderligere blev presset af rentestigningerne på japanske statsobligationer og en styrket japansk yen, drev dette fald.

I Skandinavien klarede de danske aktier sig bedst i februar, efter en lidt sløv start på året. Det brede danske indeks havde i februar et afkast på 4,51%. Her var det toneangivende aktier som AP Møller-Mærsk (19,39%) og Ørsted (13,34%) som trak gevaldigt op, mens bundskraberne var at finde blandt GN Store Nord (-13,97%) og Bavarian Nordic (-14,88%).

Aktier fra Emerging Markets

Februar bød på en bevægelse væk fra amerikanske aktier og over mod især kinesiske aktier. Investorerne har i høj grad fokuseret på kinesiske teknologiselskaber i kølvandet på DeepSeek, hvilket afspejlede sig i markederne, hvor det kinesiske aktieindeks steg hele 11,7%, målt i danske kroner.

Alibaba (44,94%) har været særligt eftertragtet som en nøgleaktie inden for DeepSeek-temaet, og præsident Xi’s møde den 17. februar med ledere fra teknologi- og internetbranchen gav yderligere medvind til sektoren. Samtidig præsenterede Alibaba stærke regnskabstal og annoncerede betydelige investeringer i kunstig intelligens, hvilket styrkede optimismen blandt investorerne.

Trumps håndtering af krigen i Ukraine og tilgangen med straftold mod andre lande, skaber fortsat rystelser i den frie verden. I Emerging Markets er det især Mexico og Kina, som har været i fokus, og den 27. februar annoncerede Trump også yderligere en straftold på 10% for kinesiske varer. Dog havde mange frygtet en endnu højere sats, hvilket medførte, at investorerne foreløbigt har taget nyheden relativt roligt.

Udsigter

Overordnet set forventes Trump at føre en ekspansiv og markedsvenlig økonomisk politik, der understøtter vækst og er til gavn for aktiemarkederne. Dog vil hans udmeldinger løbende skabe usikkerhed, hvilket udviklingen i årets første to måneder allerede har vist.

På obligationsmarkederne er det fortsat vurderingen, at vi ser frem i en stabil og fornuftig udvikling, hvor de lange renter i USA forbliver uændrede eller falder en smule. Den løbende udvikling i nøgletallene for aktiviteter og inflation bliver afgørende for, hvad centralbankerne gør, og hvordan de kommunikerer til markederne. Referater fra den amerikanske centralbank, Fed, viste at beslutningstagerne ønsker at se yderligere fald i inflationen, før renten kan sænkes. I Europa og Danmark er der fortsat udsigt til yderligere rentenedsættelser, og det forventes, at forskellen mellem korte og lange renter i Danmark vil udvides i den kommende tid.
  

Af fondschef Thomas Amelung