De europæiske aktiehandlere forholdt sig torsdag både til blandede regnskaber fra en gruppe store selskaber og til blandede udmeldinger om toldkrigen fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans håndgangne mænd.
Facit blev et plus til det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks på 0,4 pct. til 518,6 efter en negativ indledning på dagens handel.
Stigningen følger et plus onsdag på 1,8 pct. inspireret af, at Donald Trump bedyrede, at han ikke har til hensigt at fyre formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, samt signaler om, at Det Hvide Hus er indstillet på en deeskalering af handelskrigen mod Kina.
Men torsdag modereres signalerne med udtalelser fra den amerikanske finansminister Scott Bessent om, at USA ikke er indstillet på at tilbyde nedsættelse af toldsatserne. Og fra kinesisk side blev det oplyst, at der ikke er indledt forhandlinger mellem de to økonomiske supermagter.
Ikke desto mindre viste den amerikanske aktiehandel sig igen fra den positive side, og det inspirerede de europæiske kolleger til fortsatte opkøb på det europæiske marked.
UDBREDT TILBAGEGANG
Blandt selskabsnyhederne bød torsdag på kvartalsregnskab fra den franske storbank BNP Paribas, som viste vækst i indtægterne, mens der er tilbagegang på bundlinjen som følge af øgede omkostninger og lidt flere nedskrivninger på udlån. Aktien faldt 2,2 pct.
Finske Nokia vurderer, at det bliver mere udfordrende for selskabet at nå toppen af sine forventninger til hele året. Netværksselskabet forventning til det ordinære driftsoverskud for hele året fastholdes i regnskabet for første kvartal og lyder derfor fortsat på 1,9 til 2,4 mia. euro.
Aktien var blandt dagens mest faldende med et tab på 9,5 pct.
Den franske medicinalgigant Sanofi rapporterede bedre end ventet indtjening i første kvartal hjulpet af en stærk vækst i selskabets eksem- og astma-blockbuster Dupixent grundet fortsat stigende efterspørgsel. Indtjeningen per aktie steg til 1,79 euro mod ventet ifølge Bloomberg 1,57 euro. I første kvartal sidste år var overskuddet 1,53 euro. Sanofis aktie steg marginale 0,1 pct.
Den schweiziske DSV-rival Kuehne + Nagel landede en klart bedre end ventet omsætning i første kvartal, hvor også indtjeningen var over forventning. Transportgigantens omsætning landede på 6,33 mio. schweizerfranc mod ventet 5,82 mia. schweizerfranc ifølge estimater fra Bloomberg. I samme kvartal sidste år var omsætningen 5,51 mia. schweizerfranc. Transportaktien steg 2,2 pct., mens DSV faldt 0,4 pct. på børsen i København.
Også danske FLSmidth fik inspiration fra den finske kollega Metso, som præsenterede kvartalsregnskab med en overraskende stærk indgang af ordrer. Den finske aktie steg 7,0 pct., og FLSmidths aktie gik 1,3 pct. frem.
Adidas-aktien blev løftet 2,5 pct., efter at den tyske sportstøjs- og beklædningsproducent rapporterede omsætning og overskud i første kvartal over forventningerne.
Franske Kering, der blandt andet ejer Gucci, faldt 1,0 pct., efter at luksuskoncernen rapporterede om et større fald i første kvartals omsætning end forventet.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her