21. sep. 2023 kl. 06:34
600 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Federal Reserve ser højere rente til næste år og i 2025 -...

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt onsdag som ventet sin toneangivende rente i intervallet 5,25-5,50 pct.

Efter 11 møder med renteløft siden marts 2022 lægger medlemmerne af rentekomitéen fortsat op til en "høgeagtig" pause i stramningerne.

For ikke bare signalerer ledelsen i centralbanken i sin kvartalsmæssige prognose nu en højere rente i længere tid end for tre måneder siden. Men renten er dertil skruet 0,5 pct.point op i forhold til prognosen for juni.

Det såkaldte dotplot-diagram, hvor chefgruppens medlemmer indskriver deres individuelle renteforventninger, indikerer med sin median således,at renten for 2023 fortsat ses lande på 5,625 pct. - mens renten i 2024 er skruet op til 5,125 pct. mod 4,625 pct. i juni. Og i 2025 ses renten på 3,875 pct. mod 3,375 pct. i den tidligere prognose.

Medlemmerne af Federal Open Market Committee, FOMC, som renteudvalget hedder, regner fortsat med en langsigtet neutral rente på 2,50 pct.



Tabel over Federal Reserves renteprognose indeholdt i Summary of Economic Projections, SEP:



#

                 2022   2023   2024   2025 LANGSIGTET

-----------------------------------------------------

September 2023        5,625% 5,125% 3,875%     2,500%

Juni 2023             5,625% 4,625% 3,375%     2,500%

Marts 2023            5,125% 4,375% 3,125%     2,500%

December 2022  4,375% 5,125% 4,125% 3,125%     2,500%

September 2022 4,375% 4,625% 3,875% 2,875%     2,500%

Juni 2022      3,375% 3,750% 3,375%      -     2,500%

Marts 2022     1,875% 2,750% 2,875%      -     2,500%

December 2021  0,875% 1,625% 2,125%      -     2,500%

September 2021 0,250% 1,000% 1,750%      -     2,500%

Juni 2021      0,125% 0,625%      -      -     2,500%

Marts 2021     0,125% 0,125%      -      -     2,500%

December 2020  0,125% 0,125%      -      -     2,500%

-----------------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire

#

#



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her