25. apr. 2025 kl. 17:08
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Handelskrig og renteprognoser sat...

Der var kun små bevægelser på det danske obligationsmarked fredag, hvor handelskrigen og afledte effekter igen var i højsædet.

Finansmarkederne har i de seneste dage båret præg af håb om, at USA´s præsident, Donald Trump, er i færd med at skrue ned for sin handelskrig mod blandt andet Kina.

Og der kom fredag - muligvis - lidt flere lyspunkter at glæde sig over i den forbindelse.

Ifølge Reuters overvejer Kina således at fritage nogle varer fra sin told på 125 pct. på amerikansk import.

Og Times Magazine bragte et interview med USA´s præsident, Donald Trump, der regner med at være færdig med at indgå handelsaftaler med USA´s handelspartnere i løbet af de kommende tre til fire uger.

Herhjemme endte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 1 basispoint højere i 2,38 pct.

RENTEFALD SIDEN PÅSKE

Samlet er den tiårige rente dog faldet 6 basispoint efter påske.

Nordea noterer sig, at torsdag også markerede tredje dag i træk med rentefald i USA.

Og hvad angår de danske renter - specielt for de korte danske renter - skyldes den seneste tids fald, at markederne er begyndt at indregne flere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som reaktion på de lavere globale vækstudsigter, påpeger banken.

- Aktuelt venter markederne således, at der kommer to til tre yderligere rentenedsættelser i euroområdet (og dermed også Danmark) frem mod årsskiftet. Til sammenligning fastholder vi dog vores forventninger om, at der kun kommer en sidste rentenedsættelse på mødet i juni, skriver Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en kommentar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her