28. apr. 2025 kl. 07:40
66 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Italiensk storbank lægger milliardbud på rival

Den italienske storbank Mediobanca har mandag lagt et bud på det italienske kapitalforvaltningsselskab Banca Generali til en værdi af 6,3 mia. euro svarende til ca. 47 mia. kr.

Den største aktionær i Banca Generali med en ejerandel på 50,17 pct. er den italienske forsikringskoncern Assicurazioni Generali, som Mediobanca er største aktionær i.

Og Mediobanca har til hensigt at betale for overtagelsen af Banca Generali ved at bytte med aktier i Assicurazioni Generali. Det vil ske ved, at der for hver aktie i Banca Generali betales med 1,7 aktie i Assicurazioni.

Buddet svarer til en pris på 54,17 euro per aktie, hvilket repræsenterer en præmie på 11,4 pct. i forhold til lukkekursen for Banca Generali-aktien fredag på 48,78 euro.

Aktien i Mediobanca er i 2025 steget 25 pct. til 17,59 euro, hvilket værdisætter alle bankens aktier til 14,7 mia. euro.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her