09. okt. 2023 kl. 08:41
913 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Jyske Bank skifter topchef: Lars Stensgaard Mørch overtag...

Efter 34 års ansættelse i Jyske Bank, heraf 26 år som ordførende direktør, stopper Anders Dam den 31. oktober for at gå på pension.

Han afløses af Lars Stensgaard Mørch, der er blevet "fit & proper-godkendt" af Finanstilsynet.

Det fremgår af en børsmeddelelse.

Lars Stensgaard Mørch er 51 år og blev den 1. august 2021 ansat i Jyske Bank som direktør med ansvar for forretningsstrategi. Forinden har han haft en lang karriere i Danske Bank.

Længe har Lars Stensgaard Mørch desuden været favorit i medierne til at tage over efter Anders Dam, men "fit & proper-godkendelsen" i Finanstilsynet har trukket ud.

- Det var en stor glæde, da vi i 2021 kunne knytte Lars Stensgaard Mørch til banken. Han har på kort tid opnået store resultater i arbejdet med bankens strategi, ikke mindst i forbindelse med overtagelsen af Handelsbankens danske aktiviteter.

- Vi vil drage stor nytte af hans indgående kendskab til den finansielle sektor, hans kundeforståelse og hans stærke ledelsesmæssige og strategiske evner, vurderer bestyrelsesformand i Jyske Bank, Kurt Bligaard Pedersen.

Jyske Bank bestyrelsesformand sender desuden Anders Dam en fin hilsen.

- Det er en enestående erhvervskarriere, der nu lakker mod enden. Anders Dam har været ordførende direktør i godt 26 år og medlem af koncerndirektionen i halvdelen af bankens levetid. Han efterlader et betydeligt aftryk på hele den finansielle sektor og på Jyske Bank, der i hans regeringstid er vokset markant og i dag er det næststørste danske pengeinstitut.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her