18. feb. 2025 kl. 13:29
71 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk vil have tidligere Ceva-topchef i bestyrelsen

A.P. Møller-Mærsk foreslår franske Xavier Urbain som nyt medlem af bestyrelsen.

Det fremgår af en indkaldelse til rederiets generalforsamling, der afholdes 18. marts.

Xavier Urbain har en fortid som topchef for Ceva Logistics, der i dag er en del af CMA CGM, der er blandt Mærsks store konkurrenter.

Ceva Logistics har også tidligere været på radaren hos DSV, der dog ikke lykkedes med at overtage det franske logistikselskab. I stedet endte CMA CGM med at købe selskabet tilbage i 2019, som også blev året, hvor Xavier Urbain takkede af som topchef.

A.P. Møller-Mærsk har længe fulgt et strategi om at blive et transportselskab, der også indebærer aktiviteter på land. Og med købet i 2019 begyndte den franske containerkonkurrent at bevæge sig i samme retning - dog med den klare forskel, at det franske logistikopkøb fortsat ville blive betragtet som en separat forretning, mens Mærsk foretog logistikopkøb og integrerede dem i den samlede koncern.

Xavier Urbain skal vælges til Mærsk-bestyrelsen for en periode på to år.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her