21. mar. 2025 kl. 06:34
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Micron løftes af opmuntrende salgsprognose - NY3

Micron Technology steg umiddelbart omkring 5 pct. i torsdagens eftermarked, efter at chipproducenten havde lagt en opmuntrende prognose frem for tredje kvartal, samtidig med at andet kvartal vidnede om fortsat AI-fremgang med meget høj vækst inden for datacentre.

Stigningen aftog senere i eftermarkedet dog til blot 1 pct., efter at Micron i ordinær handel torsdag var steget 0,9 pct. til 103,00 dollar.

- Stærk eksekvering og robust AI-efterspørgsel driver rekordomsætning for datacenter DRAM, skriver selskabet i en overskrift i regnskabet.

Micron regner med et salg i de igangværende tre måneder, altså det tredje kvartal i regnskabsåret, på 8,60-9,60 mia. dollar, og det er selv i den lave ende bedre end forventningen på Wall Street om indtægter på 8,55 mia. dollar.

Den justerede indtjeningsforventning per aktie på 1,47-1,67 dollar ligger også over analytikerbuddet på 1,48 dollar.

- Micron leverede indtjening per aktie for andet kvartal over prognosen, og omsætningen i datacentre tredobledes i forhold til året før, udtaler Sanjay Mehrotra, topchef i Micron Technology, i regnskabet.

- Vi forventer rekordomsætning i regnskabsmæssigt tredje kvartal, med vækst i efterspørgslen på både DRAM og NAND i både datacenter- og forbrugerorienterede markeder, og vi er på rette spor til rekordomsætning og betydeligt forbedret rentabilitet i regnskabsåret 2024/25.

Koncernen oplevede i sit andet kvartal en fremgang i omsætningen på 38 pct. til 8,05 mia. dollar mod ventede 7,91 mia. dollar, mens det justerede overskud per aktie blev på 1,56 dollar, sammenlignet med 0,42 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,43 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det justerede nettoresultat blev på 1,78 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 1,65 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 4,09 mia. dollar. Her var ventet 4,06 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her