Nedturen fortsætter for Novo Nordisk-aktien onsdag formiddag, hvor aktien følger i hælene på brede fald i farmasektoren tirsdag aften i USA.
Efter lidt mindre end halvanden times handel ligger Novo-aktien 2,3 pct. lavere i 500,70 kr. Holder niveauet, vil det være den laveste lukkeniveau siden marts 2023.
Onsdagens dyk i Novo-aktien er dog langt fra et særsyn i sektoren.
- Farmaaktier performer allerdårligst i dag i Europa. Der er udsalg i stort set alle farmaaktier, hvilket vi også så i USA i går, siger Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, til MarketWire.
Han har ikke set nogen deciderede forklaringer på, at investorerne vender sektoren ryggen.
TOLDINDGREB SPØGER
USA´s præsident, Donald Trump, har dog i den seneste tid skabt usikkerhed om det vigtige amerikanske marked for lægemidler og truede så sent som i mandags igen med at lægge told på medicinalprodukter.
- Vi vil annoncere lægemidler på et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid, fordi vi er nødt til at have lægemidler, lød det fra den amerikanske præsident om mulige toldindgreb ifølge Politico.
Der har dog længe været raslet med sablen, og Trumps udmelding kom som nævnt allerede mandag.
- Det er ikke noget, markedet synes om, men om det specifikt er det, som sektoren falder på i dag, er svært at sige, siger Mads Zink.
Novos topchef Lars Fruergaard Jørgensen har tidligere sagt, at Novo ikke er immun over for toldtruslen, men mener at stå et godt sted.
En stor og voksende del af Novos færdigvareproduktion sker således i USA, men selskabet flytter også fortsat råvarer og ingredienser og også i nogle tilfælde færdigvarer til USA.
SEKS RØDE PÅ STRIBE
Det er sjette børsdag på stribe, at Novo-aktien falder, om end den har været på hælene efterhånden ganske længe. Siden Novo satte lukkerekord i 1028 kr. den 25. juni sidste år, er aktien mere end halveret i værdi.
Kursfaldet tog især fart kort før jul, da data fra et studie med Novos næste mulige vægttabsmiddel Cagrisema ikke faldt i markedets smag.
Novos hidtidige bund i marts blev sat for to uger siden, hvor aktien lukkede i 507,60 kr.
Dengang blev aktien i løbet af dagen handlet så lavt som 500,20 kr. Og det lavpunkt er passeret tidligere onsdag, hvor Novo-aktien blev handlet så lavt som 500 kr. lige ud.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her