22. okt. 2024 kl. 13:18
53 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Pandora: Kinesisk smykkekoncern ramt hårdt af rekordhøj g...

En rekordhøj guldpris har gjort et stort indhug i salget hos den Hongkong-baserede smykkeforhandler Chow Thai Fook, der melder om tilbagegang på tæt ved en tredjedel for salget og halvdelen for indtjeningen.

- I løbet af andet kvartal fortsatte de makroøkonomiske påvirkninger udefra, især guldpriser på rekordniveau, med at tynge forbrugernes stemning. Et fænomen, der observeres i hele branchen, skriver Chow Thai Fook i en handelsopdatering.

I det forskudte andet kvartal leverede Chow Thai Fook et dyk i det sammenlignelige salg på 30,8 pct. i Hongkong og Macao, mens nedturen på det kinesiske fastland var på 24,3 pct.

I de første seks måneder af regnskabsåret ventes resultatet efter skat at være dykket med 42 til 46 pct., når man ser bort fra afdækningen af prisstigningerne i guldprisen.

Guldprisen er steget 32,8 pct. i år til 2738 dollar per ounce.

Prisen på ædelmetallerne er også i stærk fremdrift tirsdag med en stigning på 0,7 pct. for guld og 2,0 pct. til 34,43 dollar per ounce for sølv, der med fortsætter i det højeste niveau siden 2013.

Fremgangen for sølvprisen, der kommer efter et solidt plus fredag på mere end 6 pct. og 0,2 pct. mandag, er nu nået op på 45 pct. siden nytår.

Pandora er storforbruger af sølv, men den danske smykkekoncern afdækker normalt sit forbrug fire kvartaler ud i fremtiden.

Højere sølvpriser vil alt andet lige øge produktionsomkostningerne for den danske smykkekoncern, der tirsdag ligger med et fald på 2,0 pct. i 1029 kr.

Det kommer i kølvandet af et fald på 2,2 pct. mandag.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her