03. jul. 2023 kl. 15:13
110 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Rivian stiger i formarkedet efter større bilproduktion en...

Rivian stiger 4 pct. til 17,32 dollar i det amerikanske formarked, efter at den amerikanske elbilproducent har leveret og produceret flere biler end ventet i andet kvartal.

I andet kvartal har Rivian produceret 13.992 biler, hvilket er mere end 10 pct. over estimatet indsamlet af Bloomberg News på 12.562 biler.

Også antallet af leverede biler på 12.640 er mere end 10 pct. over konsensusestimatet på 11.302.

Elbilproducenten meddeler, at den er på vej til at leve op til planen om en årlig produktion på 50.000 biler.

Rivian blev børsnoteret i november 2021 til 78 dollar, og i de følgende dage nåede aktien at blive fordoblet til en dagstop i over 179 dollar.

Siden har den stået på nedtur for elbilproducenten, hvis aktie nåede et lavpunkt i slutningen af april i år i 11,68 dollar.

Rivians bundlinje bløder og sidste år blev det til et minus på 6,7 mia. dollar før skat. Analytikerkorpset ser ifølge Bloomberg News først sorte tal på bundlinjen i 2028.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her