27. feb. 2024 kl. 17:00
137 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning på stille dag

På det danske obligationsmarked steg renten en smule tirsdag, hvor der landede et par mindre nøgletal fra USA.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg tirsdag med 2 basispoint til 2,53 pct.

Tirsdagen bød på et par svage amerikanske nøgletal.

Den amerikanske forbrugertillid fra Conference Board overraskede negativt i februar ved at falde til 106,7 fra nedreviderede 110,9 måneden før. Til sammenligning var der ventet en stigning til 115,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Også opgørelsen over ordreindgang på varige forbrugsgoder skuffede ved at falde 6,1 pct. på månedsbasis i januar mod et ventet fald på 5,0 pct.

De to nøgletal hører hører ikke til i den tungeste kategori, men sidst på ugen er der til gengæld udsigt til tal, der kan skabe større bevægelser.

Torsdag kommer der tal på den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål privatforbrugsdeflatoren, PCE.

Og fredag kommer turen til eurozonen med inflationstal for februar. Markedsdeltagerne kan dog allerede torsdag få en god indikator for fredagens samlede inflationstal, når der kommer forbrugerpristal fra Tyskland, Frankrig og Spanien.

- Det er lidt som om, at alle venter på de amerikanske inflationstal senere på ugen, siger Lyn Graham-Taylor, rentestrateg hos Rabobank, til Reuters.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her