07. mar. 2025 kl. 15:53
68 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trump truer Rusland med sanktioner og told - NY2

USA´s præsident, Donald Trump, overvejer at ramme Rusland med sanktioner og told, hvis ikke der snart bliver indgået en fredsaftale med Ukraine.

Det skriver præsidenten på det sociale medie Truth Social fredag.

- Baseret på det faktum, at Rusland absolut "banker" Ukraine på slagmarken lige nu, overvejer jeg kraftigt storstilede banksanktioner, sanktioner og toldsatser mod Rusland, indtil der opnås våbenhvile og en endelig aftale om fred. Til Rusland og Ukraine: Sæt jer til bordet lige nu, før det er for sent. Tak skal I have!!!, skriver Donald Trump.

Det kommer oven i en udmelding fra den amerikanske finansminister, Scott Bessent, torsdag, hvorfra det lød, at USA ikke vil tøve med at gå "all-in" på sanktioner målrettet russisk energi, hvis det kan hjælpe en våbenhvile hurtigere på vej, skriver Bloomberg News.

I det russiske hovedaktieindeks MOEX har de største russiske selskaber taget et dyk på godt 2,3 pct. i kølvandet på toldtruslen fra den amerikanske præsident.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her