27. mar. 2025 kl. 09:45
66 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tryg/Danske Bank: Kursmål sættes op til 185 kr. fra 175 kr.

Forsikringskoncernen Tryg har udsigt til medvind på to fronter, og det giver anledning til et mere positivt syn på aktien hos Danske Bank.

Kursmålet er løftet til 185 kr. fra 175 kr., mens anbefalingen er fortsat "køb".

Det fremgår af en analyse fra banken.

Her fremhæves både vejret over vinteren samt udviklingen i valutakurser hos vores nordiske naboer.

- Vinteren har været mild, og vi forventer 200 mio. kr. relateret til vejrskader, skriver Danske Bank i analysen, der sætter det i forhold til 320 mio. kr. som normalen for årets første kvartal.

Hertil har valutakursen udviklet sig gunstigt i forhold til både Norge og Sverige, hvor kronen i de respektive lande er styrket med henholdsvis 6 pct. og 4 pct. over for den danske krone siden starten af februar, skriver banken.

Aktien stiger torsdag 0,6 pct. til 163,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her