24. jun. 2024 kl. 07:28
152 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Zealand Pharma/Nordea: Kursmål løftes 27 pct. efter stærk...

Zealand Pharma har fået løftet kursmålet til 970 kr. fra 764 kr. hos Nordea, efter at biotekselskabet sent torsdag fremlagde stærke data fra et studie med sin vægttabskandidat Petrelintid.

Anbefalingen er fortsat "køb", fremgår det af Bloomberg News.

Zealand Pharma offentliggjorde efter børslukning torsdag sit længe ventede fase 1b-studie med Petrelintid. Midlet viste et vægttab på 8,6 pct. over en periode på 16 uger.

Resultatet var i den høje ende af selskabets egne forventninger, og ifølge topchef Adam Steensberg var der tale om "vanvittigt gode data".

Af samme holdning var markedet, der fredag sendte Zealand Pharmas aktie i vejret med 18,6 pct. til 767,50 kr.

Petrelintid anvender modsat vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy og Eli Lillys Zepbound ikke molekylet GLP-1 som virkemiddel. I stedet er Petrelintid en amylinanalog, hvilket ifølge Adam Steensberg kan gøre midlet til et muligt alternativ for personer, der ikke tolererer GLP-1-produkter.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her